top of page

At være far for de faderløse


Visionen for børnehjemmet i Takoradi er helt klar

Som 25-årig oplevede Francis Jackson et kald fra Gud om, at han skulle være far for de faderløse. Dette kald tog han til sig og udviklede en klar vision om at løfte sit land op ad armod ved hjælp af de forældreløse børn. Det blev til Father’s Home, FH.


Hayford får en ny mor

Det sidste nye barn er Hayford. Ifølge Rosemond, daglig leder, er han 13 år gammel, men han siger selv, at han er 11 år. Han kom til FH fra sygehuset, hvor han havde været indlagt igennem længere tid. Før han blev indlagt, blev han passet af sin bedstemor, men gode folk fra landsbyen fik ham på sygehuset, da de så, at han blev mere og mere svag. Hayford er en kvik dreng, men på grund af

sin sygdom, som formentlig skyldes fejl- og underernæring, har han ikke gået regelmæssigt

i skole og er derfor begyndt i tredje klasse på Father's Homes skole. Hayford er en sød og smilende dreng, men vi ser ham ikke lege med de andre børn, da han stadig er fysisk svækket.

Vi håber, hans nye mor lykkes med at give ham energien tilbage, så han kan komme til at springe omkring sammen med de andre børn.


Mødre

Ved at komme på Father's Home får man nemlig en ’mor’, og man kommer til at leve i en lille familie med flere søskende. Det skyldes, at børnehjemmet for omkring 10 år siden byggede et stort hus med en række lejligheder, hvor børnene, der kom til, blev anbragt i små familieenheder.


På Father's Home får man en mor og en familie med flere søskende

Udvikling

Father's Home Care Ministries blev stiftet i 2001. I 2003 indgik Det Danske Missionsforbund, nu Evangelisk Frikirke Danmark, i et partnerskab med FHCM.


FH, der begyndte som et børnehjem for syv gade- og slavebørn er ekspanderet til en mange facetteret organisation indeholdende børnehjem med 30 børn, uddannelsesprogram for omkring 55 unge, hønseri, gartneri, grundskole for egne børn og børn fra omegnen samt støtte til omkring 50 enker og enkemænd og andre børnehjem i nærheden.

Samarbejde


I begyndelsen blev børnene bragt til børnehjemmet af familiemedlemmer eller mennesker fra landsbyen, som ønskede at hjælpe de fattige og udsatte børn til en bedre tilværelse.

I dag har FH et tæt samarbejde med DSW (Department of Social Wellfare), som er navnet på de sociale myndigheder. Alle børn og unge kommer nu til FH derigennem, ligesom det også er DSW, som er den aktive og ansvarlige part i forbindelse med bortadoptioner af børn fra FH til familier i området.

27 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page