Det årlige sponsorløb på Efterskolen Lindenborg er netop afviklet.
Det er en årligt tilbagevendende begivenhed, at Efterskolen Lindenborg afvikler et sponsorløb til fordel for nødlidende i verden. Foruden i år at have det sædvanlige fokus på missionsfelterne i Ghana og Rumænien, var Ukraine også med på paletten. Det blev et løb for at andre kan få et bedre liv.
Det største resultat
År for år ser det ud til at Lindenborg eleverne giver den en ekstra tand, og i år blev det indsamlede beløb på godt 76.000.
Godt gået – og godt løbet, Lindenborg!
Ny i bestyrelsen
Hannah Tinggaard er kandidat til bestyrelsen på Efterskolen Lindenborg
Efterskolens årsmøde den 20. maj lægger op til at Hannah Tinggaard vælges til bestyrelsen.
Hannah har som suppleant været med på et par møder allerede og skriver dette til bestyrelsen efter en forespørgsel om evt. at træde ind:
Jeg havde ingen anelse om, at det kunne være så sjovt at sidde i en bestyrelse. Når jeg gerne vil sidde i en bestyrelse sammen med netop jer er det:
Fordi I jer!
Fordi I er professionelle og tænker 360º rundt.
Fordi I vil unge mennesker og gør et vigtigt arbejde, hvor andre mennesker i tillidsfulde relationer kan tale ind i og være sekundære voksne i elevernes liv.
Fordi jeg tidligere har krydset veje med jer på forskellig vis, samarbejdet, været leder eller lejrchef for jeres børn, mm.
Så jeg kan da faktisk ikke drømme om en federe bestyrelse, hvor man har relationer til jer alle sammen, der på hver sin måde har været forbi mit liv.
Så det gør, at jeg synes det er stort, at I vil have mig med i jeres fællesskab og arbejde med en skole, jeg virkelig oplever har integritet og hjerte. Og som jeg oplever et ejerskab og hjerte for.
Jeg tænker sådan:
"Kan vi ved at smage og sanse give eleverne en større appetit på livet, og på at smage mere og smage efter - så har vi gjort et virkelig godt stykke arbejde sammen."
Rubin Fodgaard
Ud af bestyrelsen går Rubin Fodgaard, der synes hans liv lige nu stiller så mange krav på andre områder, at opgaven med at sidde i en bestyrelse på Sjælland bliver en tand for meget.
Forårskoncert og årsmøde
Efterskolen indleder sit årsmøde med en forårskoncert kl. 16.00, inviterer derefter alle deltagere til en lettere kulinarisk anretning før det officielle årsmøde begynder kl. 19.30. Det bliver en god dag
Comments