På et kontinent, som få danskere har besøgt, i et land, som slet ikke ligner vores, med en kultur, som vi ikke ville bryde os om at bo i, ligger en smuk perle, som hedder Father’s Home Care Ministries
| Af Eileen og Jesper Slob het Lam
Dette helt særlige sted er et børnehjem og meget mere end det. Det er et sted, som betyder, at mange ghanesiske børn vokser op med kærlighed, læring, skolegang og tro. Mange, som ellers ville have et liv, der var præget af sult, arbejdsløshed og ensomhed.
På Father’s Home bliver børn taget ind i alle aldre, og tilsammen udgør de en søskendeflok med halvfems børn, som spænder fra spædbørn til universitetsstuderende.
Gennem to måneder som volontører på missionsprojektet, blev vi førstehåndsvidner til en verden, der er så anderledes, at man næsten ikke kan tro, at den findes på samme planet. Vi oplevede, at det var skønt at rejse sammen som ægtepar, så vi sammen kunne bearbejde de mange indtryk i den fremmede kultur, og vi føler os meget berigede af turen. Selvom vi også blev trætte undervejs.
I Ghana kan man opleve så meget, at man næsten kan have svært ved at tro sine egne øjne og ører, og det var lige, hvad der skete, da Jesper efter fire dage fik malaria, selvom vi var på anti-malaria piller.
Efter at have overvundet et af verdens farligste dyr var vi klar igen, og så gik vi ellers i gang med at undervise uden forberedelse, lege rundkredslege og svare på spørgsmål. Typiske spørgsmål om, hvorvidt vores hår var til salg, hvad der sker, hvis man tager sin vielsesring af, hvorfor vi bliver røde, når man trykker os hårdt på armen, og om vores forældre var hvide ligesom os.
Vi var der primært for at have betydning for børnene, men i løbet af de to måneder mødte vi naturligvis også mange voksne. Deres engagerede velkomst og enorme gæstfrihed rækker langt ud over den sædvanlige kop kaffe, som man bliver budt på i Danmark. Man kan næsten komme til at føle sig royal og savne at tage sin egen opvask.
Den anderledes kultur kom til udtryk på forskellige måder. Fx er det så vigtigt for kvinderne at se godt ud, at de prioriterer at få lavet nye fletninger hos frisøren frem for at spise aftensmad.
Man skal forvente at skulle dele sin mad med mus, og levende myrer i havregrynen er også helt normalt.
Tager man bussen, skal man regne med at dele sit sæde med en eller to andre.
Når vi sad ved bordet med børnehjemsbørnene og spiste fiskehoveder med chilisuppe og majsgrød med fingrene, var vi ikke altid lige begejstrede for maden, men det var børnene. De synes, at det var ren luksus, og det vidner om, hvad Father´s Home kan. Det er nemlig et sted, som forstår at møde de behov, som et barn i deres kultur har. Børnehjemmet lykkes imponerende med at give børnene en barndom der minder utroligt meget om den, som andre børn i landet får i en familie. Derfor bliver børnene ikke ved med at være forældreløse, men bliver en del af en familie, hvor man får en opvækst, der forbereder én til en god fremtid i Ghana.
En fremtid med familie, arbejde og tro.
Comentários