Hvad ville Jesus være optaget af i dag?

Vi lever i sandhed i en ny tid. Hvis man ved årsskiftet 2019/20 havde forudsagt de

seneste to års begivenheder i verden, ville ingen have troet det muligt.

På opfordring har jeg genlæst ”Tro til tiden” der udkom i 2013. Pjecen er letlæst og sætter en ramme om liv og virke i Evangelisk Frikirke Danmark.


Vigtigt

Jeg hæfter mig især ved afsnittet om LIVET MELLEM MENNESKER: ”At sand efterfølgelse af Jesus Kristus udmønter sig i en solidarisk og næstekærlig livsstil.” Efterfølgende kan man læse følgende: ”På en særlig måde og med enestående styrke kommer Jesus med sit liv på jorden til at stå som et forbillede for mennesker til alle tider. Hvad der var vigtigt for ham, bør være vigtig for alle. Intet forbillede er større og ingen visdom er dybere end den, vi får ved at studere Jesus.”


Hvad var vigtigt for Jesus?

Hvad ville Jesus være optaget af i en tid med store politiske løgne og skandaler, verdensomspændende pandemi og truende storkrig i Europa? Hvad ville han stille op med frygt, mistillid og depression i kølvandet på uro, isolation og ensomhed?


Historiens vidnesbyrd

Under den store koppeepidemi for næsten 2000 år siden var det de romerske kristne der uden at tage hensyn til sig selv, arbejdede blandt de syge. Syreren Skt. Efraim, der boede i Edessa (i dag Urfa i Tyrkiet) i det 3. århundrede, byggede hospitaler for de virusramte, mens de rige flygtede fra byen.

Skt. Basil byggede hospitaler for de spedalske og Skt. Fabiola byggede de første moderne hospitaler i Rom og gik rundt i gaderne for at opsøge dem, der havde brug for hjælp.

Samme billede ser man under den sorte død i 1347 hvor de kristne igen passede de syge og døde i hobetal. I øvrigt døde 1/3 af Europas befolkning under den pandemi.

Desværre har store dele af den vestlige protestantiske kirkelighed haft travlt med at gøre det stik modsatte i de sidste år. Anti- det ene, og anti- det andet. Man må naturligvis have sine politiske overbevisninger, men hvis disse synspunkter overruler kærlighedsbuddet, og respekten for hinanden, er man, efter min mening, på glatis.


Kærligheden tvinger os

Heldigvis er der også lyspunkter: Omfattende nødhjælps- og missionsarbejde, samt familienetværk for udsatte og ensomme, der vokser frem i mange byer i Danmark.


Tro til tiden opmuntrer os til fortsat at gøre vores missionale og diakonale opgave til en prioritet. At den kærlighed, forsoning og genoprettelse vi har oplevet, og modtaget i mødet med Kristus, tvinger os til at handle. Man kunne måske endda sige at den tro, der kommer ud igennem vores hænder og fødder er vigtigere end ord. At troslivet omsættes til handling, og at disse handlinger går forud, som en forudsætning for troværdig forkyndelse.


Jakobs Brev kapitel 2 fra vers 14:

”Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham? Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød, og en af jer så siger til dem: »Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt,« men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så? Sådan er det også med troen: I sig selv, uden gerninger, er den død.”

Læs gerne resten af kapitlet også. Lad os derfor fortsat være relevante og levende i vores ”Tro til tiden”.

168 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle