top of page

Kan I huske da I blev født?

En stopfuld kirke i Hejnsvig en søndag i 2023 vidnede om en helt særlig begivenhed: Indsættelse af ny præst. Personen, der holdt sin indsættelsesprædiken var en af vores gamle spejderpiger fra Vestermarkskirken i 70’erne, Pia – nu Søgaard


|   Af Peter Götz


Pia holdt sig naturligvis til dagens tekst. Det var beretningen om mødet mellem Nikodemus og Jesus (Johs. Ev. 3).  På en både finurlig og naturlig måde fik Pia indlemmet sin egen historie i prædikenen, så evangeliets kerne om det nye liv i Gud, også formåede at rumme en ung piges søgen, præcis som Nikodemus måtte opsøge Jesus en aften for at få afklaring. 

Dermed fik Pia også sagt tak for sin opvækst i Vestermarkskirken i Grindsted, uddannelsen på Ansgar og årene i Missionsforbundet.




Nikodemus

Det er en sen nattetime for næsten 2000 år siden, da Nikodemus i ly af mørket kommer til Jesus. Han er nysgerrig efter at finde ud af hvem Jesus er, og hvad det indebærer at følge ham. Jesus siger og gør nogle ting, som er anderledes end det Nikodemus er vant til. Hvem er han? Hvor kommer han fra? Hvad kommer han med? Hvad vil han? Spørgsmålene har tilsyneladende stået så meget i kø hos den lærde Nikodemus, at han overvinder sig selv og udnytter mørket til et mødes med Jesus i det skjulte…….


En 12-årig pige i Grindsted

Der skete noget lignende i starten af 80’erne. På et ganske almindeligt skolebibliotek på en ganske almindelig kommuneskole sniger en 12-årig pige sig rundt på biblioteket for at undgå at klassekammeraterne skal se, at hun er på lånerjagt efter en børnebibel. Da hun finder én, bliver den lagt ind imellem alle detektivbøgerne om De Fem og bøgerne om Bertram og hans brødre. 


Hun sørger for at komme sidst i køen til udstemplingen og lægger bøgerne strategisk oplukket, så ingen af klassekammerater lægger mærke til den orange Børnebibel af Anne de Vries. Hun er – som Nikodemus – nysgerrig, hun vil også vide mere om, hvem den treenige Gud er. Pigen er blevet spejder og har for første gang til spejdermøde hørt voksne mennesker tale om Gud som Skaberen og en kærlig far og om Jesus som en ven, der går med igennem alt og aldrig slipper dig – og hun vil vide mere. Hun sluger børnebiblen fra A til Å – flere gange. 

Der er noget i fortællingerne, som gør noget ved hende og for hende. Det er beretningerne om mennesker, som oplever et fundament, der har stået urokkeligt i deres liv i medgang og modgang igennem flere tusinde år. Kan det også være et fundament – en klippe – for hende? Kan Gud også være nærværende i hendes liv og hverdag? 


Født på ny?

Da pigen fra skolebiblioteket når de 16 år, begynder de samme spørgsmål også at rumstere i hendes hoved. 

Et hoved, som nu kunne tænke mere abstrakt og komplekst og som derfor stillede nye og anderledes spørgsmål. 

En fredag aften – det var ikke så sent, for hun og veninden skulle være hjemme i ordentlig tid – er de på vej hjem fra fredagens Bibelklub. På vejen stiller de hinanden spørgsmålene, som Nikodemus gjorde, hvordan kan man vide, om man er født på ny? De har hørt om nogle, som kan fortælle om store og skelsættende oplevelser, men dem har de ingen af. Er de født på ny? Er de kristne? De to teenagere er meget handlekraftige, så de vender træskoene, som de har på fødderne den aften, og går tilbage til lederen af Bibelklubben. De er nødt til at få svar på deres spørgsmål. 

Mens de sidder i sofaen, udvikler der sig en samtale, som bliver skelsættende. ”Kan I huske, da I blev født?” Det kan teenagepigerne ikke. ”Ved I, at I lever?” Det ved de. Og så kommer de forløsende ord: ”Sådan er det også med at være født af Gud. Man kan ikke nødvendigvis huske, hvornår eller hvordan det skete – men man ved, om man lever med Gud, at man er et Guds barn!” De to teenagepiger rejser sig lettet fra sofaen. Alt er OK, og så trasker de hjemad igen – med ro i

sindet. Frøet er sået, og livet med Gud spirer og gror i dem.  



2 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page