top of page

Lejre, lederudvikling og løft til lokale initiativer


| Af Katrine Møller Frederiksen, Formand for EFBU


2024 har været et begivenhedsrigt år i Evangelisk Frikirkes Børn og Unge (EFBU) 


Vi har oplevet stor velsignelse gennem vores lejre, kurser og tværkirkelige samarbejder. Vi har mødt mange børn og unge, som har taget nye skridt i troen og skabt relationer på kryds og tværs af landet. 

Vi ser tilbage på et år fyldt med engagement og ser frem mod nye muligheder i 2025. Vi skal bl.a. have valgt flere nye ind i bestyrelsen (BUS).


Lejre

Lejre er en central del af vores nationale arbejde, og i 2024 har lejrene samlet mange børn og unge om tro, fællesskab og sjove aktiviteter. Vi har afholdt to børnelejre, en i Jylland og en på Sjælland, hvor mange børn fik mulighed for at opleve en uge med bibelfortællinger, leg og nye venskaber. 


Teenagelejren ”Skyway” var et af årets højdepunkter. Med temaet ”På dybt vand” blev deltagerne udfordret og fyldt op åndeligt gennem lovsang, undervisning og refleksion. Og så var der bare vildt mange fede eftermiddagsaktiviteter! 

Det var en fantastisk oplevelse for de unge, som fik muligheden for at fordybe sig i deres tro.


Kursus for unge ledere

Vores SHIP-kurser (udledt af discipleship) for 13-17-årige har haft stor opbakning med mange deltagere i alle 3 weekender. Vores fælles ansatte med Baptisternes Børn og Unge, BBU: Lea Binta Keldgaard har udviklet et nyt kursuskoncept: ”Kefas”, som starter i april 2025. Det er for de 17-21-årige, som får mulighed for at udvikle deres lederskab.


EFBU var med til at arrangere det fælles Sommerstævne i Mariager sammen med Ev. Frikirke DK, Baptistkirken i DK og Baptisternes Børn og Unge. Det var en uge fyldt med godt børne/teen-program, inspiration, fællesskab og gode samtaler. 


I september afholdt vi sammen med BBU stabsweekend for lejrenes og kursernes stabe, hvor der var mulighed for at evaluere - og så småt begynde at tænke tanker for 2025. 

I forlængelse af stabsweekenden afholdt vi inspirationsdag og årsmøde. Til inspirationsdagen underviste Maiken Exner fra DUF om ’Paradokser i ledelse af frivillige’.  


Støtte

EFBU har været med til at støtte flere projekter i år. Vi har blandt andet bidraget til ”Stille Stunder”, som udgiver en andagtspodcast og ny dansk lovsangsmusik. Vi har også støttet MAX-dag i Rønne, hvor byen bliver omdannet til et stort ”legeland”, og hvor børn og familier får en dag fyldt med sjov og fællesskab. Generelt støtter vi mange lokale aktiviteter gennem vores støtteordning, som nu også omfatter en wildcard-ordning.


Kulturmøde

I efterårsferien arrangerede vi Sjómaq-ture til Grønland og Færøerne, hvor danske unge fik et kulturmøde med andre unge. Disse ture var en stor velsignelse for både deltagere og de lokale menigheder i Ilulissat og Thorshavn.


Børnebussen

Børnebussen har igen i år kørt landet rundt og bragt glæde til mange børn. Med leg, aktiviteter og evangeliets budskab har bussen været et fantastisk redskab til at nå ud til nye områder og give børn en positiv oplevelse af kirken.


Nye ansættelser

Vi har i 2024 prioriteret at ansætte flere EFBU-konsulenter, da vi ser, hvor stor en forskel det gør lokalt. Selvom det er en stor økonomisk investering, er det en prioritet for os, da det skaber liv, glæde og vækst i vores lokalforeninger.

Tak til alle, der har været en del af EFBU i år. Vi glæder os til at fortsætte arbejdet sammen i 2025!re ressourcer, end jeg kan give. Jeg gør mit bedste for at balancere familieliv, arbejdsliv og tjeneste – og er taknemmelig for at få lov til at være en del af dette arbejde.

 
 
 

Commentaires


bottom of page