Det var koldt og det regnede, da vi en dag i april landede i Henri Coanda lufthavnen i Bukarest.
Foråret var heller ikke kommet til Rumænien endnu, men en tur på den nærmeste McDonald hævede stemningen nogle grader.
Respekt
Igen i år havde Britta og jeg den ære, at være sammen med 4 elever og to lærere fra Danmarks bedste efterskole, Efterskolen Lindenborg, på studietur til Rumænien. Gennem flere år har vi haft et rigtig godt samarbejde med skolen. Vi har meget stor respekt for det arbejde der foregår på Efterskolen Lindenborg, som gennem julemarked og sponsorløb skaffer rigtig mange midler til hjælpearbejde bl.a. i Rumænien. Engagerede lærere sørger hver dag for at de unge mennesker får en optimal uddannelse og et trygt uddannelsesforløb.
Efterskolen Lindenborg sponsorerer 5 skolebørn i Rumænien. På turen besøgte vil skolens sponsorbørn, og eleverne fik med egne øjne at se, at den hjælp skolen støtter med, giver resultater hos de berørte familier. De så også, at selv om familierne fik hjælp fra Danmark, var deres liv alligevel ikke ligetil. Fattigdom, stigende priser og arbejdsløshed gør livet meget svært for mange rumænske familier.
Dem der vil mere
Da vi var i Rumænien i 2019 sammen med Efterskolen Lindenborg, talte vi om nødvendigheden af, at nogle af de mest motiverede unge rumænere, kunne få hjælp til en videregående uddannelse. Det blev en ret svær start, men lige nu er der kommet tre igennem dette uddannelsesforløb, Mara, der pt. studerer til skolelærer, Malina, der studerer marketing og Ruben tager en uddannelse som sports træner.
Efterskolen Lindenborg har givet store beløb til dette projekt, men det koster også 10 – 15.000 kr. pr. elev pr. år. Det er et projekt med store perspektiver, og vi glæder os sammen med de unge mennesker, der via denne hjælp, har fået en ekstra chance i livet.
Hjælp til fattige
Ved selvsyn fik eleverne set, at ikke alle har det så godt som os. Vi besøgte familier hvor alt var kaos. Sygdom og fattigdom havde drevet den sidste rest af håb ud af deres hjerter. Det rørte os dybt, at en kvinde begyndte at græde, og mens vi alle hørte på det, sagde hun: ”Jeg har hverken lyst eller kræfter til at leve mere”. Vi talte med hende og forklarede hende, hvor vigtigt det er for hende, at være noget for de to små børn, der sad og græd henne på sofaen. Da vi igen gik derfra, så vi glimt af smil på hendes læber.
Eleverne var også med til at fordele madvarer til mennesker i to landsbyer. Det var de gode til, de tog situationen meget seriøst. Man bliver automatisk lidt beklemt om hjertet, når den ene fattige efter den anden kommer frem for at få hjælp, men de unge mennesker klarede det meget flot og fik afleveret alle madvarerne med smil og glæde.
Tak til Efterskolen Lindenborg for de mange flotte gaver til arbejdet i Rumænien, og tak fordi I gav to ældre mennesker mulighed for at føle sig unge i nogle dage, i selskab med friske elever og lærere fra Efterskolen Lindenborg.
Comments