Sommerstævnet på Efterskolen Lindenborg er tilbage i 2022 – Uge 29


Sidst vi mødtes til Sommerstævne var i 2019. Vejen fra dette stævne og frem til det næste har været belagt med forhindringer, som har forårsaget to aflyste stævner. Men vi tror nu på, at det skal lykkes at mødes til stævne i sommeren 2022.


Stævnet begynder søndag den 17. juli. Bemærk at det foregår i uge 29. For de som var med i 2019 byder 2022-stævnet på et gensyn med svenskeren Mikael Telbe. Det var ham, der hen over nogle formiddage, til stor glæde for mange, underviste ud fra Første Korintherbrev.

Næste sommer skal han lede os til en dybere forståelse af, hvad det vil sige, at Guds rige er midt imellem os.


Når ferien skal planlægges, så husk at en af ferieugerne skal hedde uge 29 og destinationen: Lindenborg.

22 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle