MYANMAR: Glimt fra Myanmar på baggrund af en dialog,som Tobias Nissen tog initiativ til i maj måneD
| Af Peter Götz
Vidnesbyrd
At læse svarene fra den NGO, som vi siden 2008 har arbejdet sammen med i Myanmar og som vi i daglig tale kalder KWEG, er et vidnesbyrd i sig selv – fordi de ikke giver op. Nedenstående spørgsmål er stilet til den konstituerede leder JC, som tiltrådte, da den tidligere leder, Angelina, måtte flygte.
KWEGs primære arbejdsmodel er foruden undervisning i agerdyrkning, husdyrhold, handel og menneskerettigheder at få de små samfund til at etablere deres egen spare og låne-kasse, VSLA (Village Safe and Loan Association).
Har du og staben det godt og går det godt for jer med arbejdet?
Ved Guds nåde føler vi os fremdeles beskyttet og ’sikre’ – både staben, vores frivillige og bestyrelsesmedlemmerne.
Fortæl om en succes
Fra Kone Lae Yoe village beretter en gruppeleder:
Det VSLA project, som KWEG satte i gang har været yderst effektivt.
Medlemmerne er begyndt at spare op regelmæssigt. Det styrker fællesskabet at vi mødes hver måned, og at vi nu kan låne til en lav rente. Som medlemmer er vi begejstrede for i VSLA systemet også at have en social fond, der tillader os at støtte andre og dem der har særlige behov. Dermed har vi hjulpet mennesker med helseproblemer og givet støtte til medicinsk behandling på hospitalet. Desuden har vi kunnet hjælpe mennesker på flugt, der søgte ly i kirken.
Kan du give et kort indblik i den konfliktfyldte situation og sige hvordan det påvirker jer?
Den aktuelle situation i Myanmar har udviklet sig til en stigende undertrykkelse.
De økonomiske udfordringer har forstærket krisen med en skyhøj inflation. Eksempel: Æg, der før kostede 120 Myanmar Kyat pr stk., ligger nu på 400. Også noget så basalt som ris er steget voldsomt.
300 Kyat = 1 DKK
Landet er fortsat plaget af løbende konflikter i mange regioner. Infrastrukturen, der er vital for den almindelige transport er ødelagt, som fx broen der forbinder Mon og Hpaan.
Mangel på medicin og fødevarer har drevet priserne op, til stor belastning for mange mennesker.
Sammenfattende: Myanmar står midt i en mængde udfordringer, inklusive økonomisk ustabilitet, nedbrudt infrastruktur, internet restriktioner og løbende konflikter. Det har alt sammen en alvorlig indflydelse på borgernes daglige liv og sikkerhed.
Tak for jeres engagement og støtte.
Please, husk Myanmar og KWEG i jeres bønner.
Stor tak til komiteen bag Kvindernes Internationale Bededag for gaven i år. Med fire-fem års mellemrum bliver Evangelisk Frikirke Danmark spurgt om at beskrive et indsamlingsprojekt, som bliver bekendtgjort i bededagens brochure og nævnt på alle arrangementer. I år valgte vi at pege på vores arbejde blandt sårbare kvinder og børn i Myanmar/Burma. For nylig blev der fra indsamlingen, som også havde andre modtagere, sat kr. 38.000 ind på vores konto. Det er en stor opmuntring. Ny repræsentant Efter mange, mange års aktiv indsats har Anna Lundtoft valgt at trække sig fra komiteen. I stedet er Jane Bjørsted indtrådt som repræsentant for EFD. |
Comments