top of page

Vi planter i Nørresundby


Vi drømmer om at se nye menigheder i Danmark. Vi drømmer om, at det at plante nye menigheder, ikke kun er et projekt for nogle få ildsjæle.


Virkeligheden i Nørresundby

Nu er det jo ganske gratis at drømme, men virkeligheden koster penge. Virkeligheden er også, at vi er sammen i en bevægelse, der ikke vil nøjes med at drømme – vi vil se drømmen blive til virkelighed. Derfor har vi brug for at stå sammen for økonomisk at kunne støtte Nordstjernen, et Kirke- og Kulturcenter i Nørresundby. Plantningen ledes af Mai og David Højgaard.

Mai og David, hvordan arbejder I hen imod visionen?

- Nordstjernen bevæger sig i et godt tempo for tiden. Vi er fortsat i pioner-fasen og bruger 50% af tid og fokus på at bygge et stærkere netværk blandt dem, der allerede er tilknyttet Nordstjernen. Den resterende del af tiden bruger vi på at møde nye mennesker i Nørresundby.

Hvad glæder I jer særligt over?

- Her i efteråret har vi genstartet vores månedlige børneklub for de 5-10 årige, og flere nye har haft glæde af det. Derudover har vi netop startet en månedlig juniorklub for 10-16 årige! Nordstjernen har fortsat stor goodwill på skoler, hos kommunale medarbejdere m.fl. i Nørresundby. Det oplevede vi helt konkret, da vi til byfdelsfesten delte 200 ballondyr ud. Før det havde vi arrangeret en Sankt Hans fest, der tydeligvis mødte et konkret behov da mange kom og deltog.

Vi har fortsat mindre grupper og gudstjenester og der er også åbne døre for mennesker med hinduistisk baggrund, som er åndelige søgende.


Sammen om at plante

Vi drømmer om at menighedsplantinger er noget mange er involveret i – naturligvis på forskellige niveauer. Målet er konkret årligt at indsamle 30.000 kr. til dette arbejde.

Vi håber at du, som læser dette, vil støtte med fx 50, 100, 200 eller 250 kr. om måneden det kommende år. En yderligere mulighed er at foretage en indsamling i menigheden. Derved kan en større gruppe blive involveret i plantningen. Vi kan nå vores mål, hvis fx 25 personer hver giver 100 kr. pr. måned. Eller ved at 7 personer giver 200 kr., 7 giver 100 kr. og 8 støtter med 50 pr. måned i det kommende år.

Hvis du ønsker at give din gave som ét samlet beløb, kan du selvfølgelig også gøre det. Indkommer der mere end 30.000 kr. årligt, hensættes det overskydende beløb til senere brug. Beløbet sendes til Evangelisk Frikirke Danmark via MobilePay 805077 eller i form af overførsel til konto nr.: 2374 - 0370 110 700 mærket ”Menighedsplantning Nørresundby”. Alle gaver er fradragsberettigede ved oplysning af cpr. nr.

 
Faktaboks

Visionen for Nordstjernen, er at være en moderne kirke, der på tværs af nationaliteter og økonomiske skel, engagerer sig i socialt arbejde og skaber et rum, hvor børn, unge og voksne kan udforske den kristne tro.

Maj og David Højgaard har siden 2016 været i gang med at plante menigheden i Nørresundby.

Læs mere om historikken for projektet

82 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page