Mistede vi noget uvurderligt?

Det er både berigende og interessant læsning at se, hvordan vores lokale kirker for tiden arbejder med nadverfejringen – og giver den nyt liv. En rundspørge til alle præster har givet et væld af stof til Eftertryk – og det vil blive delt hen over de næste måneder.

Charley Stephansen

Grindsted: Det fortrolige rum

I Vestermarkskirken i Grindsted fejrer de nadver én gang om måneden. Charley Stephansen, der er præst, knytter ofte nogle ord til nadveren, der relaterer sig til dagens forkyndelse. Charley Skriver: 

Nadveren har en stor plads hos os og jeg indleder altid med forskellige fokus og indfaldsvinkler omkring nadveren, så vi alle bedre forstår det, men også fordi det indeholder så mange facetter. Ofte fletter jeg også gudstjenestens tema eller overskriften på min prædiken ind i indledningen. 

En åben invitation

Efter en bøn inviterer jeg alle, som tror på Jesus og ønsker at komme tættere på Jesus og få et fortroligt møde med Jesus Kristus den opstandne. 

Jeg beder om tilgivelse, renselse, ny start, tro og håb samt hjælp til at aflægge de byrder vi kommer med. 

DET FORTROLIGE RUM

Familier med børn kommer først op og bagefter går børnene til børnekirke. 

Bagerst i kirken er der under nadverfejringen mulighed for forbøn. 

Vi synger lovsange under nadveren, og jeg beder om at der må være ro i salen, for at vi kan være så meget som muligt i det fortrolige rum.  

Til sidst beder vi Fadervor og synger Skriv dig Jesus på mit hjerte.

For os i Vestermarkskirken handler det meget om: 

at sætte fokus på Jesus og mindes det, som han har gjort for os

at være sammen i et fællesskab med Jesus.

at tage imod nadveren med ærefrygt 

at modtage nadveren i tro med taksigelse, glæde og ydmyghed, og vide at den ikke kan fortjenes

at nadveren minder os om at Jesus kommer igen og at vi fysisk skal være sammen med ham.

John Lorenzen 

Aarhus: Uanset hvem du er

I Saralystkirken i Aarhus fejrer de nadver den 1. og 3. søndag måneden. Det begyndte de med for 6-7 år siden, da flere efterspurgte muligheden, og har derefter holdt fast i rytmen nærmest uanset hvilken type gudstjeneste de har. 

John Lorenzen, der er kirkens præst, fortæller:

Omkring nadverbordet samles alle. Her er vi lige. Alle har vi brug for Kristus, og vi kommer som vi er. Jeg inviterer bredt og siger noget Ala: Alle, uanset tro, livsstil, hvad du har gjort eller hvem du har gjort det sammen med, er velkommen hos Kristus. 

Jesus inviterede både Peter og Judas med, trods det, at han vidste de ville svigte, og her er vi alle inviteret til at sidde om samme bord.

Efter et par år, har vi ændret den nadver tilgang, hvor deltagerne efter at have modtaget et stykke brød og et glas druesaft kunne gå hen foran korset, stå et øjeblik og derefter spise og drikke. Glasset blev efterfølgende stillet på et bord bagerst i kirkesalen, hvor man også kunne tænde et lys og modtage en velsignelsesbøn, hvis man ønskede det.

Fællesskab

I sommers (2024) gik vi tilbage til den model, vi tidligere brugte, for at understøtte fællesskabet om nadveren. Nu kommer deltagerne op foran, stiller sig i en halvcirkel og modtager derefter brød og druesaft. De bliver stående, indtil alle har modtaget nadveren. Derefter får de en bibelhilsen via 1-2 opmuntrende og kærligheds proklamerede bibelvers og sendes tilbage til livet og hverdagen med en fredshilsen: 'Gå da med fred og tjen Herren og hinanden med glæde."

Nadvergæsterne tager deres glas med og stiller det bagerst i kirkesalen, hvor der også er mulighed for at tænde lys og modtage velsignelsesforbøn. 

Under uddelingen kigger vi på modtageren og siger: 'Dette er Jesus legeme, og dette er Jesu blod.' Nogle gange, alt efter konteksten, siger vi også: 'Dette er Jesus legeme brudt for dig, og dette er Jesu blod udgydt for dig.' Jeg har personligt haft mange møder med Gud i nadveren, når nadveruddeleren har set på mig og sagt de ord eller nogle, der ligner. Det gør det nærværende og tydeligt. 

Tilgiv dig selv

I afslutningen når alle har fået, også dem i salen der af fysiske årsager ikke kan komme frem, afrunder jeg ofte med at sige (inspireret fra Ådalen): ”Du er tilgivet – tilgiv nu også dig selv”, og slutter med at vi beder Fadervor sammen, hvor jeg opmuntrer forsamlingen til at bede med på deres modersmål

For os er nadveren både et minde- og proklamationsmåltid. Nadverfejringen finder som regel sted først i gudstjenesten. 

Børnene deltager sammen med deres forældre og får nadveren som de første, for derefter at kunne gå i børne- og betweens-kirke. 

Brød og vin taler gennem hele gudstjenesten

Jeg rydder med vilje ikke pænt op efter nadveren, men lader resten af brødet ligge på tallerken ligesom nadverglassene heller ikke bliver tildækket. Måske ligger der også en stofserviet krøllet på bordet… for nadveren var ikke pæn og formfuldendt. 

Nyt liv til symbolerne

I vores kirketradition er vi symbolfattige, og derfor vil jeg gerne afsætte både tiden og skabe rummet for at kunne dykke ned i symbolikken. Vi beder om at Ånden må komme og gøre dette almindelige brød og denne ordinære druesaft til et levende symbol på, hvad Kristus gjorde for os. Han var hel, men blev brudt for at vi kunne blive hele. Nadver handler ikke om os, men om hans invitation til os.

Charlotte Willer

Osted: Et helligt kaos

I Osted fejrer de nadver to gange om måneden ogsiden Charlotte Willer blev ansat som præst er der blevet arbejdet en del med at nyformulere form og stil.

Det har været en god proces at arbejde med formen på vores nadver, siger Charlotte, og fortsætter:

Det vigtigste, vi har gjort, er at rykke nadveren til begyndelsen af gudstjenesten. Det er for at alle, både børn og børnekirkemedarbejdere, kan være med. Det signalerer, at nadverfejringen er noget vi er fælles om, og har givet nadveren en større og mere central plads. 

Kirke på tværs

Der er meget teologi i den måde vi gør ting på. Vi fejrer nadver i fællesskab, hvor vi som en handling træder ud af stolerækkerne, mødes i midtergangen og går frem mod korset. 

Vi er en menighed med forskellige kirkebaggrunde og forskellige holdninger. Gæster fra et Udrejsecenter (Avnstrup) blander sig med børnefamilier og ældre og alt midt i mellem. Vi har flere familiegenerationer i menigheden, og når oldemor går med oldebarnet til nadver, så bliver vi kirke på tværs, og det er fantastisk!

Vi finder først nadvertjenere, når vi er til gudstjenesten, for alle kan dele nadver ud. Alle er lige og alle kan dele ud. Der er både børn og voksne, der deler ud. 

Jeg kalder ofte nadvertiden det hellige kaos, for der opstår ofte lidt uro, børnene løber hurtigt frem. Der bliver spildt lidt, og alt det kan opleves lidt kaotisk for nogen, men kaos og uperfekthed er også helligt, og der kan vi få øje på Gud, og Gud kan møde os midt i det. Det skal vi øve os på. 

Ritual

Jeg bruger den lille sorte ritualbog; men har skrevet invitationen lidt om. invitationen, som jeg har lavet, lyder: 

"I nadveren bliver vi husket på, at Jesus kom med kærlighed, og at vi er elsket som dem vi er. Det er her, vi bliver mindet om, at der vil komme en genoprettelse i alt det brudte. Derfor er alle velkomne til at deltage i nadveren. Du er velkommen lige der hvor du er i din tro. "

Jeg har ikke altid Trosbekendelsen med. Den kan meget, men det bliver lidt tungt i nadverritualet at bruge den hver gang. Nu bruger vi den ved dåb, påske og andre lidt særlige lejligheder. Måske den også kommer indimellem en søndag. 

Jeg savner en ny nadverbøn, vi kan bede sammen, som også er nem for børn at være med til. 

En af mine overvejelser har været, om der skal "ryddes" op efter nadveren. Skal låget på alle de små glas, skal det resterende brød dækkes til igen? Flere har kommenteret det, når jeg ikke har gjort det, fordi de synes det ser rodet ud. Jeg synes der er noget i, at man kan se, at nadveren er indtaget og at Kristus symbolet nu er ude i verdenen (kirkesalen). 

Samlende

Nadveren er meget fællesskabende i Osted. Det er her, vi er fælles om at blive husket på Jesus, hvor fejringen bliver en tydelig manifestation af Kristi legeme, fordi de mange lemmer samles om en samstemmende handling. 

Et vigtigt skriftsted i min nadverforståelse er Joh. 6;35 og 37b: "Jesus sagde til dem: "Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort."