top of page

Thailand - Myanmar

 

Evangelisk Frikirke Danmark (EFD) begyndte sit arbejde i Thailand i begyndelsen af 1950’erne. Fra midten af 60’erne kom indsatsen til at dreje sig om radio- og medieproduktion og samtidig blev et mediecenter bygget op i Chiang Mai. Navnet var Fredens Stemme.

 

Knapt fyrre år senere var de gamle faciliteter nedslidt og behovet for et nyt og moderne mediecenter var tydeligt. Undersøgelser blev foretaget, arkitekter blev sat i gang og i slutningen af 2005 stod et nyt stort tre etages mediecenter klar til at møde den nye tids produktionsbehov.

 

I dag produceres der radioprogrammer, der bruges af flere end 150 lokale store og små radiostationer over hele Thailand. Programmer, der også høres langt ind i nabolandene. Desuden produceres der TV programmer, CD’er og DVD’er. Også endnu nyere teknologi tages i brug såvel som de sociale medier.

 

De mange års stabile og vedvarende produktion fra Fredens Stemme har skabt et overordentligt stort netværk i Thailand – og det betyder at der ud af mediecenterets mangeårige tilstedeværelse er opstået samarbejde med adskillige andre organisationer og naturligvis også mange kirker i landet.

 

For Evangelisk Frikirke Danmark er Fredens Stemme krumtappen i vores arbejde i Sydøstasien.

Mediecenteret, Fredens Stemme er årsagen til at vi i dag har flere betydelige engagementer i Sydøstasien:

 

ET FÆNGSEL I UDON THANI

Under sin afsoning i statsfængslet i Udon Thani lyttede Somwang, på en lille radio, til en udsendelse der var produceret af Fredens Stemme. Han reagerede på det han hørte, og bad om et korrespondancekursus. Det åbnede hans øjne for Guds kærlighed og blev til en ny begyndelse i hans liv.

Han startede en studiegruppe blandt sine medfanger, som efterhånden voksede sig til en “ hel menighed” med gudstjenester, bibelstudier m.m.

Efter sin løsladelse er Somwang blevet fængselspræst og støttes i denne funktion fra Danmark.

 

 

EN FLYGTNINGELEJR I MAE LA:

På grund af borgerkrigen i Myanmar som har varet siden 1948, tog forfølgelser til af etniske minoriteter i 70’erne og 80’erne.

Mange måtte flygte og en række flygtningelejre opstod i Thailand tæt op ad grænsen til Myanmar.

EFD har i mere end 20 år haft kontakt med den største af disse flygtningelejre som ligger i 

Mae La og i dag huser 40 - 50.000 mennesker, primært fra Karén-folket.

EFD støtter denne lejr både praktisk og mentalt.

På trods af et nyt regime i Myanmar, er det svært for disse flygtninge at vende hjem, da alt fortsat er usikkert i deres land.

 

ET GENOPREJSNINGSARBEJDE I MYANMAR:

Inde i Myanmar arbejder vi nu også med en NGO, KWEG (Karén Women Empowerment Group), hvor vi støtter små landsbysamfund til at finde den gode hverdag frem igen efter forfølgelserne med grusomme oplevelser, nedbrænding af landsbyer, drab og voldtægter.

Med støtte fra Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling har vi løbende projekter kørende, såsom hjælp til mikrolån, undervisning om basale rettigheder og elementær oplæring i dyrkning af jorden. Undervisningen kan være ansigt til ansigt, men vi har også god nytte af små soldrevne lyd-afspillere. Desuden yder vi via en fond hjælp til kvinder, der har været udsat for voldtægt og overgreb, så de kan føre en retssag. 

 

Foruden at hjælpe organisationen KWEG med disse vigtige opgaver, tror vi også, at vores indsats kan komme til at danne brohoveder for den hjælp, vi ønsker at yde vores venner i flygtningelejren i Mae La, når de vender hjem til Myanmar.

Læs mere om vores projekter i Thailand og Myanmar

Hent som PDF

Thailand-Brochure-Mockup.png
Myanmar-brochure-Mockup_edited.png
IMG_2120.jpeg
IMG_0573.JPG
image002.jpg
GIV EN GAVE!

Send din gave til kontonr. 2374 - 0370 110 700 eller MobilePay: 145432 (Thailand) og 805077 (Myanmar)
(Husk cpr.nr. hvis du ønsker fradrag for gaven)

GIV EN GAVE!

Thailandsudvalget

PG.jpg

Peter Götz

Formand for Thailandsudvalget

Tlf: 2635 0416

BB_edited.jpg

Birgit Breindahl

Medlem

Tlf.: 2247 7555

Kopi af 12068705_10153652769773205_6707145022922288139_o.jpg

Neel Götz

Ressourceperson

Tlf.: 2041 6575

No-Image_2.jpg

Ledig

Medlem

Tlf.: 

Kopi af billede3.jpg

Tobias Nissen

Medlem

Tlf: 6014 3105 

Kopi af stig.jpg

Stig Roswall

Medlem

Tlf.: 2068 6867

Kopi af 5EEB9724-B2C7-46FB-955B-83E4097D

Mie Buchhave Søgaard

Medlem

Tlf.: 2327 3193

bottom of page