STJERNE­STØV OG ILD

|   Af Jeanette Munksbøll

Jeg trænger til at blive mindet om den i denne skrøbelige tid. 

Om Gudsfaktoren – skjult i al sin åbenlyse tilstedeværelse.

Dén, som stort set ethvert helligt skrift er all about. 

Fortællingerne om Josef, om Abraham, om Noa og om Samson, Samuel, Sara og gamle Anna, om David og Goliat, om Peter og Paulus og alle de andre i rækken – og først og sidst, Guds endelige trumfkort, den opstandne Kristus.

Den skjulte guddomskraft, Guds åndepust, RUAH, som gjorde alt af samme stjernestøv og ild og vand. Ruah, hvorfra alting, også mennesket tog form.

Vi kan veje og måle, udtænke planer og strategier, handle, behandle og beregne, investere, spekulere og kalkulere, bekymre os og ta affære og det er al ære værd. Dét alene gør det bare ikke.

Vi kan så og plante, planere og vande – uden Gudfaktoren ville alting være forgæves. ”Gud gir væksten”, som Paulus siger.

De kredser om det samme, de gamle beretninger. 

De er fortællingerne om, at vi ikke kan regne Gud ud.

Fortællingen om at Gud kommer os til hjælp i skrøbeligheden, at han går med os gennem Dødsskyggens Dal, og at vi somme tider som trækfuglen må flyve i dage og nætter i blind tillid til dét, som vi håber, men endnu ikke kan se.

Den stærke falder sammen, den svage rejses op og ud af dét, som blev sået i ydmyghed, magtesløshed og håb om at Gud stadig ånder på os og bor i os med sin ånd – den samme ånd, som rugede over verdensdyb og ursuppen – ud af dét vokser blomster og børn.

Vi synes næsten at ha glemt det - men det er lige her, ånde­pustet.

I min hånd, som skriver, i solen der stiger, i kærligheden mellem os, i løget, som spirer i jorden og i fuglen som finder sin femtusind km lange vej tilbage de danske skove hvert forår!

Guds superpower – den hemmelige ingrediens!