top of page

Åbent Felt - en spirende mulighed for ny mission


I Evangelisk Frikirke Danmark tror vi på, at Gud stadig kalder mennesker til mission – både ude i verden og på nye måder.



Spirekasse

Derfor åbner vi i 2026 et spændende nyt initiativ: Åbent Felt – en slags spirekasse for nye missionale idéer og kald.

I mange år har vores internationale missionsarbejde været organiseret gennem fire felter: Thailand/Myanmar, Grønland, Rumænien og Ghana. Det arbejde fortsætter uændret og med stor betydning. Men samtidig ønsker vi at give plads til det, Gud måske vil gøre nyt midt iblandt os.

 

Hvad er Åbent Felt?

Åbent Felt bliver en landingsplads for medlemmer, som går med et personligt kald til mission, har en idé til et projekt eller en indsats eller ønsker at engagere sig internationalt, men ikke ved, hvor de skal starte. Hvis din idé eller dit kald ikke passer ind i de eksisterende felter, så er Åbent Felt til dig.

Her kan du få hjælp til at undersøge muligheder og samarbejdspartnere, afprøve idéer, forme et projekt og søge økonomisk støtte inden for de rammer, Årsmødet har godkendt. Kom med din idé og vær med til at forme fremtidens mission.

 

Hvordan kommer det til at fungere?

Der nedsættes i 2026 et feltudvalg for Åbent Felt. Udvalget skal modtage henvendelser og ansøgninger, være sparringspartner for nye initiativer og hjælpe med at gøre gode missionstanker til virkelighed.

Indledningsvis koordineres udvalget af missionssekretæren og kommer til at bestå af 2–4 frivillige fra Evangelisk Frikirke Danmark. Har du lyst til at være med i udvalget, så hører vi meget gerne fra dig!


Rikke Obasi

Missionssekretær, Evangelisk Frikirke Danmark

rjo@evfri.dk   • 21 82 80 11


Åbent Felt – fordi mission vokser, når der er plads til at noget nyt kan begynde.

ree

Til potentielle udvalgsmedlemmer:

Vil du være med til at forme fremtidens internationale mission?

I 2026 starter vi Åbent Felt – et nyt initiativ i Evangelisk Frikirke Danmark, der skaber plads til nye missionale muligheder. Vi søger 2–4 engagerede mennesker, der vil være med i feltudvalget bag Åbent Felt.

Du behøver ikke være ekspert – bare have hjerte for mission, vilje til samarbejde og lyst til at støtte andre i at gøre en forskel.

Lyder det som noget for dig?

Så kontakt missionssekretær Rikke Obasi på rjo@evfri.dk eller 21 82 80 11.

Åbent Felt – fordi mission vokser, når vi åbner plads til noget nyt.

Til mennesker med idéer og kald:

Går du med et kald til mission – eller en idé, der kan gøre en forskel i verden?

I 2026 åbner Evangelisk Frikirke Danmark Åbent Felt – et sted hvor nye idéer og initiativer inden for international mission kan få lov til at spire.

Hvis dit hjerte banker for mission, men du ikke ved, hvor du skal starte, så står Åbent Felt klar med sparring og opbakning.

Del din idé eller henvend dig helt uforpligtende til missionssekretær Rikke Obasi på rjo@evfri.dk eller 21 82 80 11.

Åbent Felt – fordi Gud stadig kalder og nye veje må begynde et sted.



 
 
 

Kommentarer


bottom of page