AKTUELLE NYHEDER
- Evangelisk Frikirke Danmark
- 15. mar. 2024
- 2 min læsning
| Af John Nielsen
Årsmøde i Næstved
Evangelisk Frikirke Danmarks årsmøde afholdes lørdag den 25. maj i Birkebjergkirken i Næstved. På nuværende tidspunkt er den foreløbige dagsorden udsendt til menighederne. Et væsentligt punkt på dagsordenen er valg af medlemmer til Landsledelsen. Thomas Baldur, Bo Jørgensen og Ruth Cilwik er på valg. Der er brug for to nye kandidater, da det kun er Tomas Baldur, der modtager genvalg.
Husk regionale møder
Vi minder om de regionale samtalemøder med Rudi Schott og John Nielsen, som blev beskrevet i sidste nummer af Eftertryk. Møderne handler om at være menigheder og mennesker i mission.
Tirsdag den 2. april kl. 19.00 i Vanløse Frikirke
Onsdag den 3. april kl. 19.00 i Vestermarkskirken, Grindsted
Torsdag den 4. april kl. 19.00 i Vadum Frikirke.

Rejs med
Hvad sker der i menighederne, og hvad sker der på vores missionsfelter? Begge dele kan du få indblik i, når vi på Sommerstævne i Mariager tager ”Ud at se med EFD” og ”Jorden rundt på 80 minutter”. ”Indenrigsrejsen” foregår mandag eftermiddag, mens det er torsdag, vi begiver os ud i den store verden. Sæt kryds i kalenderen ved begge arrangementer og bliv inspireret af, hvad der foregår i og ud fra vores kirkesamfund. Læs mere om Sommerstævnet i anden artikel.
Mad- og Missionsteltet
Den kreative plads med mad og musik, som vi kender fra sommerstævnerne på Lindenborg, flytter med til Mariager – og vi beholder endda navnet: Grønningen. På nogle fine små græsarealer stiller både Bethelkirken fra Aalborg og Mad- og Missionsteltet fra EFD op. De første med pølsevogn, diverse hurtigretter og is og kaffe, mm. De sidste med en udvidelse af det thailandske køkken i forhold til sidste år, med nye retter hver dag, foruden hjemmelavede frikadeller, kartoffelsalat, mm. Alt overskud fra begge salgssteder går til vitale missionsprojekter. Spis dig mæt og glad - og giv liv til andre! Vi står klar med mad fra lørdag aften!!!
ARROW
Der er efterhånden adskillige ledere i Ev. Frikirke DK der med stort udbytte har deltaget på den rejse for ledere, som Arrow tilbyder. Rejsen, der ikke er for potentielle ledere, men for ledere med potentiale!
Arrow har strammet op på formen, skåret ned på tidsforløbet – og desuden reduceret prisen betragteligt. Det er for dig, der er mellem 25 og 45 år. Se www.arrowlederskab.dk
Comments