top of page

En rejse mod håb



|   Af Charlotte og Samuel Cromwell



Et nyt forældrepar på Father’s Home skriver ærligt og smukt om at være forældre for andres børn


Vi, Samuel og Charlotte Cromwell, vi begyndte at arbejde som forældre på børnehjemmet i Takoradi d. 1. februar 2024. Vi har to piger, El-fah og Elyshaia på henholdsvis 7 og 2 år. 


Da vi fik muligheden for at dele liv med børnehjemsbørnene, som deres forældre, blev vi glade, men vi følte os også udfordrede i forhold til at skulle vejlede, beskytte, opmuntre, forsvare og vigtigst af alt elske børn, som måske var følelsesmæssigt brudte, og hjælpe dem til at høre til i en familie uden at diskriminere mellem vores egne børn og tjenestens børn. De første par måneder på Father’s Home var ikke nemme for hverken os eller børnene, men med tiden har vi lært at rette til og forstå vores nye liv.

At være forældre er en af livets mest givende og også udfordrende opgaver. Det er en rejse, som kendetegnes ved dyb kærlighed, personlig udvikling, konstant læring og stabilt ansvar.

Eftersom ingen forælder er perfekt, og ingen børn kommer med en manual, består forældrerollen i Father’s Home i at stræbe efter at opdrage børn til at blive følelsesmæssigt sikre, trygge, venlige, gudfrygtige og med en oplevelse af at høre til.


Elsker de mon os?

Nogle af de udfordringer, vi står med, handler om at disponere vores tid rigtigt, så vi når at knytte stærke bånd med børnene, da de fleste af dem ikke føler sig sikre på, om vi virkelig elsker dem og vil passe på dem. Eftersom børn går igennem forskellige stadier i udvikling, med tilhørende raserianfald og humørsvingninger, må vi være opmærksomme på, at vi ikke reagerer med vrede eller frustration, men derimod udviser empati, kærlighed og tålmodighed.


En helt ny tilværelse

Der er også en masse glæde og begejstring ved at se disse børn vokse lidt efter lidt. Nogle af dem kommer brudte og modløse til Father’s Home, men vha. kærlighed, omsorg, opmuntring og bøn kommer de til at føle, at de hører til her. 

Det begejstrer os at bruge tid sammen med børnene; at kramme dem, fortælle dem historier og skabe gode minder sammen, når vi fx er på stranden eller i byen med dem. Børnene elsker det, når vi sjipper sammen med dem eller spiller fodbold eller leger andre lokale lege. 

Glæden ved samværet med disse børn er ubeskrivelig. Vi bliver opmuntrede, når vi ser markante forandringer i børnene, og vi ønsker at forblive deres forældre, så længe som vi har muligheden. 


Dele liv og plante håb

Det at være forældre er en udfordrende og spændende blanding af glade oplevelser, overvindelse af frygt og bekymringer, at dele liv med børnene og sikre en positiv indflydelse på børnenes liv. Og at give dem håb!

 
 
 

Kommentarer


bottom of page