Fødevarechecken
- Evangelisk Frikirke Danmark

- 13. mar.
- 1 min læsning
| Af Peter Götz
Mere end 2 mio. af os danskere modtager dette forår en check som kompensation for de stigende fødevarepriser
For rigtig mange af os er det uden tvivl en kærkommen og ikke ubetydelig hjælp til en anstrengt økonomi.
Unødvendig
Der er imidlertid også mange af os, der nok ville klare dagen og vejen uden denne ’nødhjælp’.
Nogle synes ligefrem, at de ikke burde have fået den! Derfor kan vi godt spørge hinanden uden at fornærme nogen:
Kunne du – hvis økonomi i forvejen hænger sammen – tænke dig at bruge disse penge et sted, hvor behovet er tydeligt og indlysende? Og hvor 2.500 danske kroner ville gøre en afgørende forskel.
Indlysende alternativer
Vores missionsfelter er et indlysende sted at tænke på. Det være sig vores små menigheder mod nord i Grønland, vores fattige familier i Rumænien, vores børnehjem i Ghana og vores flygtningearbejde i Thailand, hvor det lige nu er ekstremt vanskeligt at få enderne til den daglige kost til at hænge sammen – pga. USA’s stop for USAID. Her giver fødevarecheck en kontant betydning.
Gå ind på Evangelisk Frikirke Danmarks hjemmeside og kig på mulighederne under International mission. Se mobil-nummer eller kontonummer og giv lidt af det, du strengt taget ikke selv behøver. Det vil gøre en kæmpe forskel. På forhånd TAK!!!




Kommentarer