top of page

Identitetsskabende sommerkonference

|   Af John Nielsen, generalsekretær


I dette nummer af Eftertryk kan du læse en del om sommerkonferencen. Efter en lang årrække med fælles sommerstævner med Baptistkirken i Danmark valgte vi i år at lave vores egen TRO & LIV konference. 

Det gav en mulighed for tydeligere at profilere, hvad vi er for et kirkesamfund, og hvem vi er. Alle vores præster havde i løbet af ugen en tydelig tjeneste. De bidrog alle med god undervisning og forkyndelse, ledelse af bønnesamlinger med mere. Deres tjeneste var med til at tydeliggøre, hvad vi mener med vores tre værdiord: Tro, liv og fællesskab. 


Fællesskab

Med et arrangement kaldet ”Kaffe på tværs” hvor deltagere fra forskellige menigheder besøgte hinanden, var konferencen med til at styrke relationerne mellem menighederne og give ny indsigt i andre menigheder end sin egen. 

Gennem min egen og andres forkyndelse fik vi sat fokus på, hvad der er vigtigt for os som kirkesamfund. 

Vores historiske rødder og vores tro på fremtiden blev på forskellige måder fremhævet gennem ugen. Begge dele er vigtige. 

At dømme ud fra de tilbagemeldinger, der kom undervejs i ugen og efterfølgende i evalueringen, har konferencen været med til at skabe nyt håb og optimisme. 


Noget at bygge videre på

Mange udtrykte, at de oplevede Guds nærvær på møderne. Andre gav udtryk for, at hele området åndede af fred. Helt tydelig var også glæden, der kunne mærkes gennem hele ugen. 

Alt tyder på, at vi med årets konference oplevede noget, vi skal bygge videre på. 

Det vil være med til at styrke vores identitet og forme og udvikle os til den tjeneste, som er vores. 

Når alt dette er nævnt, har vi også grund til at glæde os over, at vi havde deltagere fra menigheder fra andre kirkesamfund. Vi vil nemlig ikke lukke os om os selv. Med deltagere fra baptistkirker, fra Folkekirken og fra enkelte andre frikirker samt vores egne menigheder var 27 menigheder repræsenteret. 

TRO & LIV konferencen gav håb for fremtiden og var med til at styrke vores identitet som Evangelisk Frikirke Danmark. 

Derfor inviterer vi også til TRO & LIV konference igen næste år i uge 30. opruster og udrustes med Ordets, bønnens og Åndens kraft kan den blive Guds redskab til fred og forsoning i tiden. Det er det, kirken er sat i verden for. 

 
 
 

Kommentarer


bottom of page