top of page

MYANMAR

Det ser håbløst ud, men der er til stadighed meldinger fra Myanmar om, at tingene på et tidspunkt inden så længe vil ændre sig



|   Af Peter Götz


Der er vedvarende og vederhæftige signaler om at militærstyret, der kuppede Myanmar 1. februar 2021 og afsatte den folkevalgte regering mister terræn. Der er modstandsbevægelser, der vokser sig stærke i de forskellige områder med både militær og ideologisk modstand.  


Dr. Wa Do

Samtidig ser det ud til at de store folkegrupper, hvor karenere, som vi arbejder iblandt, er den ene, i højere grad søger at finde sammen mod den fælles fjende, det korrupte og militærstyrede system. 

Denne ’forbrødring’ er af stor betydning for landets fremtid. Det kunne Dr. Wa Do fortælle os på vores seneste besøg i december 2023. 

Wa Do var tidligere leder af Bibelskolen i flygtningelejren i Mae La. Nu er han leder (Præsident) af et nyt seminar, der både uddanner teologer og sociologer. 

Eleverne er flygtninge fra Myanmar, der forbereder sig på at vende tilbage og opbygge deres land med religiøs og politisk frihed, demokrati og kontakt til omverdenen.


Angeline

På to gudstjenester i Danmark i december 2021 – Vanløse og Osted – gjorde den gæve kvinde, Angeline, et stort indtryk på alle. Hun var på det tidspunkt leder for Karen Women Empowerment Group (KWEG), der med 45 medarbejdere og donationer fra flere lande, inkl. Danmark, arbejdede for bedre livsvilkår ude på landet i tre provinser.

I august måned blev Angeline ringet op af en ’privat kontakt’, der advarede hende mod en forestående arrestation. I løbet af natten fik hun pakket og næste morgen kom hun og hendes søn ud af landet med et fly til Bangkok.






Chiang Mai

På vores seneste besøg i Chiang Mai, hvor Angeline nu bor, bragte vi hende hilsner og gaver fra venner og bekendte. Som tak sendte hun et rørende brev, som i udpluk gengives her:


Kære ledere og medlemmer iEvangelisk Frikirke Danmark


Jeg vil gerne på det varmeste takke jer for støtten til det karénske folk i Myanmar. Gennem mit tidligere arbejde hos KWEG kom jeg til at kende jeres kirkesamfund bl.a. gennem jeres fleksible støtte til udsatte og voldsramte kvinder og piger med henblik på at få adgang til retssystemet – og desuden jeres formidling af støtte fra den danske regering (Danida) for at fremme familiers og kvinders position i de små landsbysamfund.


Møder i Danmark

Jeg mødte nogle af jer på min rejse til Danmark i december 2021 – og det blev et evigt minde for mig om jeres omsorg og støtte mens Covid 19 pandemien endnu rasede.


En ny situation

Efter militærkuppet i februar 2021, er næsten alt i Myanmar kollapset, selv om vi af al kraft forsøger at få noget til at fungere. Men I er dog blevet ved med at støtte!

Da jeg i august forlod KWEG af sikkerhedshensyn ringende Neel og Peter og spurgte ind til min situation. Det betød at jeg – (fra Udvalget for Thailand og Myanmar) – dels fik hjælp til at håndtere nogle udfordringer, der havde at gøre med Covid, dels visa for mig selv og min søn. Det var for os som livreddende støtte og vi takker Gud for folk som jer i Danmark.


Nye horisonter

Jeg er for tiden frivillig medarbejder i en kirke her i Chiang Mai og jeg arbejder også med nogle Karén i Myanmar organisationer selv om jeg bor her. 

Jeg har også påtaget mig en opgave som underviser på Dr. T-Thanbyah Christian Institute, som befinder sig ved Thailand/Myanmar-grænsen. Gud har velsignet mig til at kunne rejse ind over grænsen til  landsbyer og fællesskaber i krise og arbejde som rådgiver.

For 2024 er mine planer at fortsætte som supporter for en demokratisk udvikling, være en kvinderettigheds-forsvarer og underviser – og bringe hjælp til mennesker, der har brug for uddannelse og et bedre liv.


Altid når studenter takker mig, siger jeg, at de skal rette deres tak til vores donorer, som gør det muligt.

I wish all of you a very happy new year 2024 and God bless you all!!

12 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page