... noget positivt ud af noget forfærdeligt
For ca. et år siden gik, der en sund og god dreng rundt i Poduri ved navn Rares. Han var aktiv i børneklubben i mødeteltet og var glad for sin familie, mor, far og syv søskende. En dag fik Rares tandpine og måtte til tandlægen. Så skulle man jo tro at det problem var løst, men sådan gik det desværre ikke. Rares fik mere og mere ondt og hele hans ansigt begyndte at hæve. Det blev så slemt at han måtte på sygehuset. Lægerne undersøgte ham og fandt helt mod forventning ud af at der var noget meget galt, noget langt mere alvorligt – Rares på bare 10 år havde leukæmi.
Vær ikke bange
Dette blev begyndelsen på nogle svære måneder, hvor Rares sammen med sin mor var indlagt på sygehuset i Iasi. Rares blev mere og mere syg og lå ofte i koma. Men gennem det hele fik han lov til at mærke Guds nærhed. I et syn så han Jesus, som kom hen til ham og tog ham i hånden og sagde: “Min dreng, vær ikke bange, jeg er hos dig”.
Balloner og lagkage
Efter flere måneders behandling, kunne Rares’ krop ikke tåle mere, lægerne måtte opgive og Rares ønskede at komme hjem og tilbringe den sidste tid sammen med familien. Da han ventede sammen med sin mor på at blive hentet sagde han til hende: “Mor, når vi kommer hjem er huset fyldt med landsbyens børn og der er pyntet med balloner og de har lavet lagkage til mig”. Hans mor blev lidt bekymret, for at han skulle blive skuffet, for der var ingen der havde snakket om sådan noget, hverken med hende eller med Rares. Men da de kom hjem var det fuldstændigt som Rares havde forudsagt!
Ikke morfin i aften, far
Rares nød at være hjemme og om søndagen sagde han til sin mor at hun skulle åbne døren, så han kunne høre lovsangen fra mødeteltet. En aften sagde Rares til sin far, der skulle til at give ham morfinindsprøjtning mod de mange smerter: “Far du skal ikke give mig morfin i aften, jeg har ikke ondt mere”. Næste morgen begyndte Rares pludselig at smile og le, noget han ikke havde gjort i de tre måneder han havde været syg, og sådan døde han, kun 10 år gammel med smil på læben.
Jakobsstigen
Det blev en meget stærk og bevægende begravelse, mødeteltet i Poduri har aldrig været så fyldt med rigtig mange, som for første gang fik lov at høre Evangeliet. Foran kisten stod der et fint billede af Rares med blå himmel og en stige i baggrunden, Jakobsstigen. Hvad ingen vidste, heller ikke Rares’ far der havde bestilt billedet og heller ikke fotografen, der havde valgt baggrund, var at Rares, medens han var på sygehuset i Iasi, netop havde haft en syn, hvor han så Jakobsstigen, med engle på vej op til Gud i Himmelen!
Nye kristne
Rares’ familie er et stort vidnesbyrd; deres stærke tro har ikke vaklet et øjeblik gennem det svære forløb med deres søns sygdom og død. Efter begravelsen valgte flere, der hørte Evangeliet denne dag, at tage imod Jesus og knap en måned senere var der 10, der blev døbt i teltet i Poduri. En af dem var en af de værste korrupte mænd i Poduri, som i lang tid havde solgt piger og unge kvinder til prostitution i udlandet.
En stor Gud
Det er svært at forstå, at Rares ikke skulle have lov til at blive mere en 10 år, og hvor var det hårdt at se hans familie tage afsked med ham ved kisten. Men Gud kan bruge det mest forfærdelige og få noget positivt ud af det – Rares er nu i sikkerhed hos Gud og lider ikke mere og mennesker, som før ikke troede er kommet til tro på Gud.