top of page

Optimisme trods forandringer


| Af Benny Gohr Jensen, økonomiansvarlig i Landsledelsen



2024 var et godt år for kirkesamfundet 


Der er optimisme og mange ting at glæde sig over, herunder de mange indkomne gaver til vores internationale missionsprojekter samt afholdelse af lederforum, præstesamling og sommerstævne. Alt sammen arrangementer og projekter, som afspejler vores værdier: Tro, Liv og Fællesskab.


Vigende gaver fra menighederne

Desværre kommer vi ud af 2024 med et negativt resultat som følge af vigende gaver til Evangelisk Frikirke Danmark, der ikke er øremærket til international mission. Samtidig har vi oplevet budget­overskridelser på ledelses- og administrations­niveau; primært fordi der var budgetteret med for lidt til overenskomstmæssige lønstigninger i 2024 og en opnormering på 2 timer pr. uge for sekretariatslederen. Landsledelse og sekretariat er gået over budget, da der har været flere møder og mere rejseaktivitet til støtte for de lokale menigheder og landsarbejdet.

EFTERTRYK, som er vigtig for sammenhængen i Evangelisk Frikirke Danmark udkommer digitalt, men der forekom alligevel udgifter til opsætning, honorar og tekniske løsninger, som blev dyrere end forventet. 


Driftstilskud og donationer

Af de indkomne gaver til kirkesamfundet deles der knapt 800.000 kr. ud i driftstilskud til international mission i Ghana, Grønland, Rumænien og Thailand/Myanmar. Herudover uddeles de indsamlede donationer ligeledes til de 4 missionsfelter, alt i alt knapt 2.200.000 kr. Det er vi glade for - og stolte over at kunne bidrage med som et lille kirkesamfund. 

Fremover vil vi have mere fokus på at indsamle gaver til kirkesamfundet, som skal bruges på driftstilskud til vores internationale missionsprojekter.

De investerede værdipapirer affødte i 2024 en ikke realiseret kursgevinst på 138.612 kr., som bidrager positivt til regnskabet. Vi forventer, at der også fremadrettet vil være en positiv kursgevinst.


Arv og reserver

Der er brugt af reserverne i 2024. Børnebussen har modtaget 300.000 kr. som en del af arven efter Annie Madsen fra Næstved. Derudover er beholdningerne i de to reserver ”Etablering af genbrugsbutik” og ”Fynsfonden” flyttet til egenkapitalen for at opretholde en stabil, positiv saldo. De to reserver har længe stået passive og urørte. Underskuddet dækkes af egenkapitalen, som ved årets udgang udgør 407.000 kr. i frie midler samt 4.040.000 kr. i reserverede midler. 


Stabil fremtid

Evangelisk Frikirke Danmark forventer et neutralt resultat i 2025. 

Generalsekretærens ansættelse mindskes med 15% og driftstilskud til de internationale missionsprojekter mindskes med 16% for at tilpasse os den økonomiske situation, men ellers forventer vi samme aktivitetsniveau som i 2024.e. Jeg gør mit bedste for at balancere familieliv, arbejdsliv og tjeneste – og er taknemmelig for at få lov til at være en del af dette arbejde.

 
 
 

Commentaires


bottom of page