Tilbage i Uummannaq

|   Af Maria og Jens Sørensen 

Tilbage i Uummannaq for at hjælpe til i vores lille menighed heroppe

Vi har netop været i Uummannaq i små 3 måneder med mange gode oplevelser - og udfordringer.

Der kommer ikke så mange til gudstjenesterne i den lille menighed, men enkelte nye begyndte at deltage, medens vi var der. En dreng på 11 år var begyndt at komme, da en gruppe unge fra Ilulissat var på besøg. Han læser i sin bibel, og kommer trofast til gudstjeneste om søndagen. Han fik en guitar i julegave og øver sig nu, så han kan spille med sammen med Ane Marie, kirkens leder.

Til jul blev der uddelt poser med diverse fødevarer til udsatte familier og til julefesten dukkede 30 personer op. Nytårsaften blev også en god anledning med både gamle bekendte og nye ansigter.

Først i januar var der kulturdag i byen hvor alle institutioner er åbne, og det var vores kirke også. I løbet af eftermiddagen kom der ca. 50 mennesker. Man er ikke længere bange for at komme til INO- kirken når det gælder sociale tiltag, og det er en god begyndelse, som vi må prioritere. Vi tror også, det vil åbne dørene til gudstjenester på sigt.

Hver onsdag i alle de uger, vi var der, inviterede vi til spisning, især rettet mod enlige med børn. Her var der også god tilslutning.

Hvem kommer når I rejser

Til vores sidste samling var der en der spurgte:  Hvem kommer når I rejser?

Det var et vigtigt spørgsmål. Der er virkeligt behov for hjælp. Ane Marie står nu igen helt alene med opgaverne.

Der er masser af muligheder for at rejse til Uummannaq for en kortere eller længere periode. Der er stor mangel på lærere, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter.

SPØRG HERREN OM DET ER DIG