TRO & LIV Sommerkonference
- Evangelisk Frikirke Danmark

- for 2 timer siden
- 1 min læsning
| Af John Nielsen, generalsekretær
Søndag d. 19. juli – fredag 24. juli
Hvor Ånden leder, vokser livet
Det handler om tro og liv i bevægelse, når vi inviterer til TRO & LIV Sommerkonference med temaet: ”Hvor Ånden leder, vokser livet”.
Konferencen kan dermed blive mere end en god ferieuge. Den kan føre til noget, som berører både vores eget og andres liv i lang tid efter.
Noget for alle
Programmet har noget godt til alle generationer.
Som noget helt specielt i år får teenagerne og de unge et usædvanligt besøg af et ægtepar fra Spanien, der sammen med et team af spanske unge vil undervise om discipelskab. En gruppe danske unge mødte spanierne på en international ungdomskonference i Paris og vendte tilbage med begejstring og et ønske om at få besøg af dem på konferencen. Så der er noget ud over det sædvanlige at se frem til.
Snak omkring bålet – for mænd
Konferencen byder også på en særlig mulighed for mænd. To sene aftner inviteres mænd til en samtale om tro og liv - siddende omkring et bål.
Gæster
Fra Misjonskirken i Norge kommer Geir Johannesen, der er kendt for sin smittende Jesus-begejstring. Flere af kirkesamfundets præster og vores udsendte Cornel Pascu fra Rumænien er på programmet.
Få en brochure i din kirke, hvor du kan læse en mere fyldig beskrivelse af TRO & LIV Sommerkonference.





Kommentarer