top of page

Aktuelle nyheder

fra generalsekretærens skrivebord


Det er tid for tilmelding til Sommerstævne

Husk at tilmelde dig årets store begivenhed, Sommerstævnet.

Det vil være en rigtig god idé at foretage tilmeldingen nu, for der er penge at spare ved tilmelding før første juni.

Husk samtidig at fortælle andre i din menighed, at du skal til Sommerstævne. Mon ikke de gerne vil med sammen med dig? Bor I på campingpladsen, får din menighed sin egen gade. Hvor lang mon jeres gade bliver? Tilmeld dig nu!


To nye bøger om danske kirkesamfund

Der er i den seneste tid udgivet to bøger, der begge beskriver danske kirkesamfund.

Evangelisk Frikirke Danmark er beskrevet i dem begge. Den ene, ”Kirkeretninger i Danmark”, er skrevet af professor i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet, Kurt E. Larsen. Bogen tegner et billede af kristendommens veje fra oplysningstid til nutid. Kirkeretningerne beskrives derfor både nutidigt og set i historisk lys. Bogen er udgivet på Kristeligt Dagblads Forlag.

Den anden bog bærer titlen, ”Kirken den er… om kirker og kristne i Danmark – fortalt af dem selv”.

Der er derfor lige så mange forfattere til denne, som der er kirkesamfund, der beskrives. Ideen til bogen er opstået i Danske Kirkers Råd. De fjorten kirkesamfund, der beskrives i bogen, er alle medlemmer af rådet. Udover beskrivelsen af kirkesamfundene rummer bogen refleksioner over den kirkelige mangfoldighed og samtidens økumeniske udfordringer og muligheder. Bogen er udgivet af forlaget Eksistens.



Asia Bibi
Asia Bibi

Dødsdømte Asia Bibi kommer til Himmelske Dage

Den pakistanske landarbejder Asia Bibi, der blev dødsdømt og i 10 år sad fængslet på grund af grundløse anklager om blasfemi, kommer til Himmelske Dage i Roskilde.

Hun taler ved en forbønsgudstjeneste for forfulgte kristne i Roskilde Domkirke fredag den 27. maj kl. 20.00. Asia Bibi blev kendt – ikke blot i Pakistan, men langt uden for landets grænser – for kampen for sin kristne tro.

Ved et besøg på Himmelske Dage kan du også møde Evangelisk Frikirke Danmark i stand nummer 33 på Mulighedernes Marked. Du finder os i Provstens Have. Læs mere om Asia Bibi på himmelskedage.dk

34 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page