En efterskole der bygger på værdier

|   Af Peter Götz

EFTERTRYKS redaktør har sat sig for at spørge både kirkesamfundets ledelse og efterskolens ledelse, hvordan vi kan fremme, forny og forbedre relationen mellem kirkesamfund, menigheder og skole

Efterskolen Lindenborg blev i 1956 oprettet af Det Danske Missionsforbund, nu Evangelisk Frikirke Danmark (EFD).

De lokale menigheder udgør skolens bagland eller det, man nu om dage kalder for skolekredsen.

Der har naturligvis de seneste 70 år været utallige lederskifter både i kirkesamfundet, i menighederne og på skolen. Det giver derfor god mening at spørge hinanden: Hvad kan vi tage med os fra begyndelsen og hvordan skal vores parløb se ud fremover?

I en række spørgsmål til henholdsvis næstformand, Annette Lundgaard og generalsekretær John Nielsen i EFD’s ledelse - og efterskolens viceforstander, Mette Vithus Andersen samt forstander Anders L. Ohlsen har jeg forsøgt at tage pulsen på ønsker og forventninger.

Først spørger jeg om, hvad EFD kunne ønske sig af Efterskolen Lindenborg.

Relationer

Annette Lundgaard og John Nielsen understreger vigtigheden af relationer. At skole, kirkesamfund og menigheder oplever at være i relation med hinanden.

Menighederne skal genopdage skolen, for den er fraværende hos mange. Derfor er der brug for, at skolen er mere synlig.

Både skole og menigheder skal finde tid og modeller for, hvordan relationen kan genopbygges – finde tid og anledninger til at engagere sig.

Det er vigtigt at skolen har en stemme og er synlig på børne- og teenagelejre samt konfirmandlejre såvel som på sommerkonferencer med stande, roll ups og materiale. Altså der, hvor menighederne samles.

En tidligere idé om at oprette en EFBU-forening på skolen er måske stadig en mulighed.

Aktuelt fokus

Selvom EFD er et bagland med de fleste menigheder i Jylland er det dog også en overvejelse værd, om de sjællandske menigheder skulle forstå sig som skolens allernærmeste bagland.

De gode historier

Det vrimler med gode historier fra Lindenborg, som vi i menighederne kunne glæde os over sammen med skolen.

Om elever, der søger efter ’det, der er større end dem selv’, om efterspørgsel på Bibler, om mange deltagere på Alpha-kurser, om skolepræstens mange oplevelser, osv. 

EFTERTRYK er én kanal. Små videoer udsendt til menighederne, gerne med synlighed af flere fra skolens personale, er en anden mulighed. Måske besøg i menighederne af skolens præst, Simon Hoel Mortensen sammen med et par elever.

Vi spørger også efterskolens viceforstander og forstander om, hvad de kunne ønske sig af baglandet, EV. FRIKIRKE DK.

Et bagland, der taler skolens sag

Vi ønsker at have et bagland, der går ud og taler skolens sag og fremmer skolens virke dér, hvor vi ikke selv er. Bagland er noget, man står på. Det er vigtigt at det fungerer dér, hvor vi ikke selv kan være.

Efterskolen er i en konstant udvikling. Vi er ikke, hvad Øresund var og heller ikke hvad vi selv var for fem år siden. Vi bevæger os hele tiden. 

På de sociale medier kan man se, hvad der sker. Vi kunne ønske, at når folk i menighederne mødes til gudstjeneste, så har de måske set nogle af vores gode historier på de sociale medier og taler om dem, for dér kan man se, hvad og hvem skolen er. Tjek os på www.efterskolen.dk og på Facebook.

Forbøn i menighederne

Det kunne være en god idé, at skolen blev taget med som et regelmæssigt forbønsemne i menighederne, ligesom vores internationale felter formodentlig er det.

Sommerkonference

Det er en ny situation, at EFD for tiden ikke vælger Lindenborg som stedet for sommerkonferencerne. (Skønt vi efter to års ihærdigt arbejde med kommune og myndigheder nu igen har fået tilladelse). Vi kan godt se, at Mariager er bedre gearet til sommerstævner, end vi er for tiden. For det lykkedes ikke med den udbygning, vi forsøgte for 3-4 år siden, ikke mindst fordi prisen på håndværkerudgifter efter Coronakrisen pludselig skød voldsomt i vejret. En stor og naturlig kontaktflade mellem skole og kirkesamfund er dermed gået tabt.

Deltagelse

Det vil være en stor opmuntring, hvis der kom deltagere fra menighederne på skolens store dage: Julemarked, Performance, Efterskolernes dag, osv. Alle begivenheder findes på skolens hjemmeside: www.efterskolen.dk

Elever

Mange elever vælger Lindenborg, fordi de i deres konfirmandtid oplevede noget om at tro på Gud, som de gerne vil undersøge nærmere. På vores hjemmeside kan de se, at det kan man hos os.

Vi er en missionsmark, der forsøger at pege på ’det, der er større’ og hjælpe unge til at få øje på troens univers. 

Vi vil meget gerne – hellere end gerne – have elever fra EFD-menigheder, men vi er ikke en skole, der helst vil have unge fra kristne miljøer. Vi er ikke en skole for unge fra kristne hjem, der gerne vil holde deres tro vedlige, en udvidet ungdomsforening.

Med stor respekt for det kirkesamfund, som satte denne efterskole i verden, er vi ikke først og fremmest en ’EFD- eller en frikirke-skole, men en ’kristen skole’ for at videregive de værdier, som den kristne forankring giver os og med den teologiske bredde, som EFD rummer. Det giver os alt andet lige en økumenisk profil. Vi kan glæde os over, at tidligere elever herfra nu kommer i forskellige kirkelige miljøer lige fra Hillsong til Folkekirken.

Afsluttende bemærkninger

Vores menneskesyn og tro kommer også til syne på den måde, vi takler vores inklusionselever. De kommer herfra med et nyt liv – og vi skal lade det være usagt om det er bøn, omsorg, pædagogik, eller det hele, som er årsagen.

Forstanderen slutter med et ønske om at se, at EFD-ledelsen på et årsmøde tage initiativer angående kirkesamfundets efterskole.

Jernbryllup

I maj måned for 70 år siden – i 1956 – flyttede det første hold på 28 piger ind på Ungdomsskolen Øresund i Espergærde.

En mindefond med navnet Jensen-Maar (stifteren af Det Danske Missionsforbund) blev etableret i 1953 med henblik på at skulle udløses i 1956. Det var 100-året for Jens Jensen-Maars fødselsdag.

Efter forskellige forslag blev det på en årskonference i 1954 fastlagt, at pengene skulle gå til oprettelse af en ungdomsskole.  Helge Rasmussen skriver i bogen En dansk Vækkelsesbevægelse, udgivet 1963, således om årskonferencens beslutning:

Det skulle ikke være en skole, der var forbeholdt den ungdom, der kom fra Missionsforbundets egne kredse, men en skole, hvor vi havde mulighed for at give et udsnit af den danske ungdom i almindelighed part i de værdier, vi bekender os til. – Det er interessant, at formuleringerne også dengang handlede om værdier.

Begrebet Ungdomsskole er siden blevet til Efterskole.

Det forestående jubilæum har givet anledning til at lade relationen mellem skole og kirkesamfund få et servicetjek.

Rust

Jern kan (a pro pos jernbryllup) ruste og det kan kærligheden også, selv om et gammelt ord siger, at gammel kærlighed ikke ruster. 

Forudsætningen for at kærlighed ikke ruster er dog, at den holdes i live, at relationen dyrkes.

Kærligheden kan blive kold og de fælles visioner kan falme. Det kræver en indsats fra begge parter i en relation, at man glæder sig over fortidens sejre og sammen drømmer om fremtiden.

Ny dialog

Skolens bestyrelse og Landsledelsen for EFD tog i november sidste år initiativ til en fornyet dialog mellem skolen og dens kirkebagland, i første omgang Landsledelsen.

Spørgsmålene er for så vidt ganske enkle:

Vil vi stadig det samme efter alle de år med skiftende tider og skiftende ledelser i både kirkesamfund og på skolen? Har skolen stadig samme kurs som dengang og er den stadig et vigtigt missionsfelt for kirkesamfundet? Kan skole og kirkesamfund fremdeles identificere sig med hinanden?