En ny sæson for troens liv i Danmark

Tiden er inde til at kalde musikere, kunstnere, entreprenører, pionertyper, menighedsplantere og alle andre, der kan skabe noget nyt, frem på banen. 

Vi bringer her et uddrag af prædikenen, der tog udgangspunkt i Matt.9,35-38 + Johs 4,35(-38)

Vi er samlet omkring temaet Tro, Liv og Fællesskab. Det er de tre grundværdier i Evangelisk Frikirke Danmark.

Det handler om tro på Kristus, liv med Kristus og fællesskab med ham og hans folk. 

Med det som baggrund taler jeg i aften over emnet: En ny sæson for troens liv i Danmark. 

Spørgsmål

Står vi som kirke overfor en ny tid i vores land? Det tror jeg, og den tro vil jeg dele med dig. 

Men hvad ser du? Hvad er dit perspektiv? I beretningen fra Johannes evangeliet kan disciplene ikke se, at høsten er moden. Den kommer ikke foreløbig, er deres tanke. Men Jesus havde et andet perspektiv. Han så, at høsten var moden. Den høst, Jesus taler om, er en indhøstning af mennesker til Guds rige. 

Hvad tænker du om det? Er høsten stor og moden, som Jesus siger? Eller kommer den ikke foreløbig, som disciplene gav udtryk for? Hvad tror du? For min del vil jeg på denne første aften slå tonen an for, at vi er på vej ind i en ny sæson for troens liv i Danmark. En sæson for indhøstning af mennesker til Guds rige. 

Jesu genkomst

Der sker noget nyt i vores land. Mennesker møder Jesus, både i og udenfor kirken. Der er en bevægelse i gang, som går i retningen af tro, liv og fællesskab omkring Jesus. Ligesom i Samaria. 

For disciplene var det hverken rette tid eller rette sted. De havde ikke forventet en indhøstning af mennesker til Guds rige i Samaria. Det lå udenfor det område, de havde tro for. 

Men Jesus ville også til Samaria. Han vil også til din by. Måske er din tro lukket inde i dit hjem og i din kirke. Men Jesu perspektiv er større. Han ser byen og dens befolkning. 

I Samaria – udenfor disciplenes trosperspektiv - bekendte en hel by, at Jesus er verdens frelser. 

Står vi ikke i dagens Danmark med noget, der ligner en Samaria situation? 

Mennesker kommer til tro på Jesus udenfor kirkens område. Det sker i et sådant omfang, at det vækker mediernes interesse. 

Tendensen er så stærk, at netmediet Zetland skrev den 8. juni: ”Det er intet mindre end Jesu genkomst.” Med den overskrift giver mediet udtryk for, at Jesus har fået plads blandt danskerne igen. Han er kommet igen i menneskers samtale og i livet. 

Hvis ikke vi selv har opdaget det, så fortæller medierne os, at det er en ny sæson for troens liv i Danmark. 

I en stor artikel i Kristeligt Dagblad den 27. juni er overskriften: ”Er der en kristen vækkelse i gang i Danmark?”

Som frikirke er vi en gammel vækkelsesbevægelse. Men hvad er vi i dag? Har vi mistet vækkelsens glød og ild? Vækkelsens drivkraft? I mange år har tonen været noget i retning af det, som disciplene gav udtryk for, når de ikke forventede en indhøstning. Har vi mistet troen på vækkelse? 

Kan vi gribe den på ny? Kan vi vove at tro Gud for, at vi står foran en ny sæson? 

Dem, der er på vej

En ny sæson kræver en ny måde at tænke på. 

Det kræver at vi sætter et større fokus på at forberede os til høsten og at indstille os mentalt på, at kirken ikke handler om os, men om dem, som er på vej. 

På sidste års sommerstævne delte jeg nogle tanker om et sporskifte. Og præsenterede nogle sveller som billede på en retning. Det vil jeg følge op på i dag, for jeg tror stadig, det er vigtigt i den tid, som er nu. I dag bruger jeg dog ikke jernbanesporet og svellerne som billede. I aften holder vi os til billedet af høsten. Men de navne som svellerne fik sidste år, ser jeg som en profil på en kirke, som kan blive et høstredskab i en ny sæson. Derfor kan du måske genkende nøgleordene. 

En Kristusfokuseret kirke

Den kirke, der bliver Guds høstredskab i en ny tid, er en kirke, der har Jesus i centrum. 

Den er Kristusfokuseret. En kirke, der er i brand for Jesus. En kirke, der som Flemming Møldrup udtrykte sit gudsforhold under Himmelske Dage i Silkeborg, er forelsket i Jesus, eller som Casper Christensen sagde det på TV, er begejstret for Jesus.

Begejstring smitter. Man bliver glad af at være sammen med mennesker, der er begejstrede.  

Er du begejstret for Jesus? Er din kirke kendetegnet ved en Jesus begejstring? 

Brænder der en ild i kirken? Og brænder der en ild i dit liv for Jesus? Eller ligner det mere resterne af noget, der engang var et kraftigt flammende bål? Hvis det er tilfældet, kan du i aften lade Helligåndens vind puste til gløderne, så Jesus begejstringens bål opflammes på ny. 

Åndelige søgere og nye troende bevæger sig derhen, hvor de finder en begejstring for Jesus. De ser i retningen af steder, hvor andre har fundet noget, de er begejstret for.  De leder efter noget, der tydeligvis betyder noget i menneskers liv.

Da jeg voksede op i Missionsforbundet i Hjørring, var det normalt med kampagner – ofte med norske prædikanter. Jeg husker fra en af disse kampagner et lille kor, der blev sunget, og som åbenbart satte sig fast i mit dengang unge hjerte. Vi sang: ”Alt jeg behøver er mere af Jesus”. 

I vores kirker kommer vi let til at tale om, at hvis bare det eller det var anderledes, så ville alt blive godt. Og det kan godt være, at der er noget, vi skal ændre på. Men det vi først og fremmest har brug for, er mere af Jesus. Mere af Jesus i vores liv. Mere af Jesus i vores hverdag. 

Trænger du til mere af Jesus og at blive opflammet i din Jesus relation, så bed Helligånden om at puste til gløderne med sin vind.  

Da disciplene fulgte Jesus langs Genesaret sø, var begejstringen for ham stor. 

Efter Himmelfarten trak de sig væk og gemte sig bag lukkede døre. Begejstringen ebbede ud. Men da kom Åndens vind og Åndens ild, hvorefter de frimodigt trådte frem med deres Jesus-tro. 

Vi kan som kirke så let blive optaget af alt muligt. Men lad os først og fremmest have fokus på Jesus og sætte ham i centrum. Da kan vi selv blive grebet mere af ham, samtidig som andre kan få øje på ham gennem os. 

Kernecentreret kirke

Den kirke, der bliver Guds høstredskab i en ny tid, holder fast i evangeliets kerne og inviterer frimodigt mennesker til at opleve evangeliets kraft i deres liv. 

Paulus siger i Romerbrevet, at evangeliet er Guds kraft til frelse for enhver, som tror. 

Og Jesus siger, at ”Således elskede Gud verden, at han giv sin enbårne søn, for at enhver som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv”. 

Det tror vi på. Derfor må vi nødvendigvis forkynde det og fortælle det, så mennesker kan opleve evangeliets kraft til frelse. 

Vi opstod som en vækkelsesbevægelse, hvor det var forkyndelsen af evangeliets kerne, der drev bevægelsen frem. Hvordan ser det ud i dag? Er det fortsat det, der driver os? Eller er vi kommet for langt væk fra kernen og blevet mere optaget af noget perifert? 

Jesus viste os Guds kærlighed ved at dø for vores synders skyld, og han opstod til frelse for enhver, som tror på ham. Det budskab er verdens håb. Det må vi ikke pakke væk. Det må vi pakke ud. 

Karismatisk kirke

Den kirke, som bliver Guds høstredskab i en ny tid, er åben for Åndens ekstraordinære virke. 

For at få høsten i hus er der brug for en karismatisk kirke. Det handler ikke om en bestemt stil. Det handler om at give plads til Åndens virke. Gud virker både som Fader, Søn og Helligånd. Vi har brug for alle tre sider af Gud. 

Ordet karismatik kommer af det græske ord karisma, som er brugt i bl.a. 1.Pet. 4,10, hvor der står: ”Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave (karisma) han har fået.”

Enhver troende har fået en karisma, en nådegave, som gør den enkelte i stand til at tjene andre. 

Vi skal ikke pakke vores karisma eller nådegave væk. Vi skal pakke den ud og bruge den, så andre bliver berørt af Gud og hans Ånd. En karismatisk kirke er en tjenende kirke. En kirke hvor mange gaver er i spil. 

Men Åndens virke er mere end nådegaver. I Apostlenes gerninger ser vi, hvilken rolle Helligånden spillede i den første kirke. 

Det var Helligånden, der gav dem frimodighed og kraft til at vidne om Jesus.

Det var Helligånden, der i rette tid lagde de rette ord i deres mund. 

Det var Helligånden der ledte dem – nogle gange ad overraskende veje. 

Ånden åbnede døre og sprængte rammerne for, hvad de kunne forestille sig. 

Der hvor Åndens vind blæser, bliver der masser af tro og liv. Også i dag åbner Ånden døre og sprænger rammerne for, hvad vi kan forestille os. 

Hvem ved, hvad Ånden kommer til at gøre i løbet af det næste år i din menighed?

Hvem ved, hvilke døre Ånden vil åbne for at give dig en anledning til at vidne om Kristus? 

Kæmper vi imod og vil holde døren lukket, når Åndens vind blæser imod den?  Eller vil vi være åbne for, at Gud overrasker os med Åndens ekstraordinære virke? 

Kaldsbevidst kirke

Den kirke, der bliver Guds høstredskab i en ny tid, formidler Guds kald til efterfølgelse og tjeneste.

Den kirke, som vil have fokus på høsten, vil være bevidst om, at Gud kalder til tjeneste. Den vil være ledt af mennesker, der oplever sig kaldet af Gud. Den vil være et fællesskab af mennesker, hvorigennem Guds kald stadig lyder til nye mennesker. Selvfølgelig et kald til frelse. Men mere end det. Et kald til overgivelse og tjeneste. Høsten er stor, men arbejderne er få. 

Derfor vil der lyde et kald til at blive høstarbejder. For de fleste vil tjenesten være en livsstil ved siden af andet arbejde. Men for nogen vil det være en fuldtids tjeneste. 

Jeg tror, at nogen vil opleve det kald i aften og gennem den her konference. Der lyder et kald til unge, men også et kald til dig, der tilhører en anden generation. 

Vi har brug for unge, som vil bruge nogle år på at læse teologi og forberede sig på at blive præst. 

Vi har brug for nogen, som vil bruge sit liv i mission i Danmark og i andre lande. Har du overvejet, at din livserfaring og din uddannelse kan bruges i mission? Har du tænkt over, at Paulus var teltmager? Deraf begrebet teltmagermissionær.  Det er personer, der rejser ud i mission og bruger deres erhverv som indtægtskilde. Sådan nogle har vi brug for. 

Vi har tidligere sendt en række teltmagermissionærer til Grønland. Mennesker som flyttede til Ilulissat for at være i mission og som fik et job i byen. 

Hvem skal følge i deres fodspor? Ikke nødvendigvis til Ilulissat, men derhen, hvor Gud sender dig? 

Helt konkret har vi brug for at nogen vil rejse til Ummannaq og være der i mindst to år for at være med til at opbygge menigheden der. Er det dig, Gud kalder til det?

Tænk over, at du kan bruge din uddannelse og dit job i mission. Hører du et kald til det i dag?

Til nogle andre af jer vil jeg spørge: Hører du et kald til at forberede dig på en præstetjeneste?

Flere af vores præster er personer, der først havde et job, men som oplevede at de skulle give afkald på det, skifte spor og stille sig til rådighed for en præstetjeneste. 

Hvem skal følge i deres fodspor og gøre lige sådan? Hvem er det, som Gud kalder til at skifte spor, at forlade sit gode job, for at stille sig til rådighed som præst for en menighed? 

Og igen til dig, der er helt ung: Hvad vil du bruge dit liv til? Hvad tror du, Gud vil bruge dit liv til? Hører du Guds kald?

Jeg var tyve år gammel, da jeg bøjede mine knæ ved alterringen i Trefoldighedskirken i Oslo til en stor fælleskirkelig kampagne og blev mødt af et spørgsmål, der kom til at definere kursen for mit liv: Har du et kald? Jeg svarede, at det troede jeg ikke. Men jeg opdagede bagefter, at det spørgsmål blev min kaldsoplevelse. 

Vent ikke på, at Gud taler til dig fra en brændende tornebusk. Mig bekendt har han ikke gjort det til andre end Moses. For langt de fleste lyder Guds kald gennem andre mennesker. Jeg har bedt om, at nogen må høre hans kald gennem denne prædiken. 

Da Esajas oplevede Guds kald til at blive profet i Israel, var hans respons: ”Her er jeg, send mig”. Vil du give den samme respons i aften? 

Kreativ kirke

Den kirke, som vil have fokus på høsten, vil være kreativ. 

Vi kan ikke bare blive ved at gøre, som vi plejer. Vi bliver nødt til at tænke nyt og kreativt. Derfor drømmer jeg om at se kreative mennesker komme mere i spil i kirkerne og i vores mission i Danmark. De kreative kan skabe noget nyt. 

Derfor er tiden inde til at kalde musikere, kunstnere, entreprenører, pionertyper, menighedsplantere og alle andre, der kan skabe noget nyt frem på banen. 

Dine kunstneriske evner, dine musiske evner, dine evner til at sætte ting i gang kan bruges i Guds rige. Derfor lyder der også et kald til dig. 

Jeg drømmer om, at vi både som kirkesamfund og børne- og ungdomsbevægelse må se en masse nyt og kreativt spire frem. At vi må opdage nye midler og nye veje til at nå danskerne med evangeliet, så vi kan få høsten i hus. 

Afslutning

Høsten er stor. Men arbejderne er få. Der er brug for alle mulige slags medarbejdere. Vil du være en af dem?

Det begynder med en ny Jesus-begejstring. Dernæst handler det om en ny åbenhed for Åndens liv og en overgivelse til at gøre det, Gud kalder dig til. 

Jeg har tro for, at der er nogen, der i aften vil opleve et kald fra Gud. Jeg har derfor lavet 25 nøgleringe, som jeg gerne vil dele ud i aften til dig, der tænker, at det måske er dig, Gud er ved at kalde til en ny tjeneste i Danmark eller internationalt. På vedhænget står der: ”Her er jeg, send mig”.  Nøgleringen vil minde dig om i aften, og den kan hjælpe dig til at bede om Guds ledelse og spørge ham hvor vejen går, mens du siger til ham: ”Her er jeg, send mig”. Skal det være dit svar på Guds kald, kan du blive nøglen til tro og liv for andre mennesker. 

Amen.