Menighederne og myndighederne


Verden er usikker i disse tider. Kriserne står i kø. Storpolitik er rykket tæt på. Beslutninger der tages i Moskva eller Washington har betydning for os alle. Der er krig i Europa. Sammen med resten af Vesten spiller Danmark en rolle i forhold til at støtte og udruste Ukraine i deres kamp mod russerne.


Samtidig er den hjemlige politiske situation usikker. Dette endda i en tid hvor politikkerne skal håndtere den ene krise efter den anden.


Mange spørgsmål presser sig på

Hvordan vil krigen udvikle sig i de kommende måneder?

Bliver den afsluttet gennem fredsforhandlinger?

Eller vil den brede sig til større dele af Europa?

Hvordan kommer der styr på energikrisen?

Hvad betyder sprængte gasrør i Østersøen, og hvem står bag sprængningerne?

Hvordan får vi råd til at komme igennem den økonomiske krise?

Spørgsmålene og kriserne, som politikkerne skal håndtere, er for tiden meget store.


I tillæg til de store spørgsmål der trænger sig på fra den globale verden, står vi overfor et folketingsvalg, hvor vi sammen skal finde svar på spørgsmålet: Hvem der skal lede Danmark i denne krisetid?


En opfordring til forbøn


Der er flere spørgsmål, end der er svar, når det gælder den nære fremtid. Intet kan tages for givet. I en sådan tid er det på sin plads at minde om kirkens kald til at bede for myndighederne.

”Bed for konger og for alle i høje stillinger, så vi kan leve et roligt og stille liv”, skriver Paulus i Første Timoteusbrev 2,2.

”Et stille og roligt liv” er det i hvert fald ikke for tiden. Vi må spørge os selv: Hvordan går det med forbønnen for ”konger og alle i høje stillinger”? Har vi forsømt forbønnen for myndighederne?


Vi kan lære af Folkekirken


I Folkekirken er det en del af gudstjenestens faste ritual at bede for Kongehuset, regeringen og Folketinget. I frikirkerne har vi ikke fasttømrede ritualer for gudstjenesten. Det er der både fordele og ulemper i. Fordelen er helt klart den frihed, der ligger i ikke at skulle følge et fast mønster. Men ulempen kan være, at der er noget vi overser eller glemmer.


Jeg tror vi langt hen ad vejen har glemt forbønnen for øvrigheden. Her har vi noget at lære af Folkekirken. Jeg vil derfor opfordre til, at menighederne beder for myndighederne i ugentlige bedemøder og på søndagens gudstjeneste. Det er der altid brug for, og på en særlig måde i denne urolige tid.

73 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Hvem er jeg?

Lige her