top of page

Myanmar kalder på vores opmærksomhed

Tilstanden i Myanmar kalder både på vores forbøn og engagement og på verdenssamfundets pres overfor militærregimet.


I en nylig skypesamtale med lederen for KWEG, Angeline fortalte hun om en forfærdelig situation i Myanmar. Hun mente der næppe var én familie der ikke var ramt af Covid-19.


Et krigshelvede

At denne pandemi falder oveni de helt umenneskelige forhold med strejker på den ene side, vold, forfølgelser og bombninger på den anden, gør livet til er helvede for millioner.

Selv har Angeline måttet rejse til Bangkok for at være i sikkerhed, fordi hun arbejder sammen med udenlandske organisationer. Hendes mand og søn har måttet flytte til en ukendt adresse.


Leder fra Bangkok

Angeline har oprettet sig et lille kontor og en bankkonto i Bangkok og leder så godt hun kan derfra de aktiviteter, der stadig er i gang i KWEG’s hovedkontor i Yangon via hendes ’program manager’.


KWEG er aktiv med maduddeling til nogle af de tusinder der ikke har noget arbejde. Besøgene i landsbyerne er stort set standset, men der er stadig liv i omsorgen for ’Udsatte kvinder’ og endnu er det muligt at finde dommere, der vil være med til at gennemføre retssager for de kvinder, der er tortureret og voldtaget. En af torturmetoderne derude er at overhælde sit offer med syre. Billederne vi har af det, er forfærdelige.



Kvinde får drop i junglen takket være hjælp fra flygtningelejren i Mae La

Flygtningelejren

Mange internt fordrevne søger naturligvis mod flygtningelejrene på den thailandske side, men det er svært at komme over grænsen, for de thailandske myndigheder har lukket overgangene i angst for Covid-19 spredningen.


Vores venner i flygtningelejren i Mae La går ud i de nærliggende skove på Myanmarsiden og hjælper de flygtninge, der er strandet her med mad, medicin, osv.


Selve lejren er nu for tiden hermetisk lukket. Ingen kommer ind eller ud. De mangler mad til de mange gæster, lærere og bibelskoleelever, som for indtil et par måneder siden havde regnet med at kunne komme og gå som sædvanligt men nu er ’låst inde’.

Hilsnerne vi får fra lejren er hjerteskærende og vi opfordres alle til at bede for situationen.


Donationer

Der er dog nok, som vi ser det, mulighed for nogle få ledere at komme ud og ind for indkøb af de mest nødvendige ting, som mad og medicin.

Udvalget for Thailand og Myanmar har netop besluttet at sende økonomisk støtte til vores venner derude gennem sikre kanaler.


Kursus i Danmark

Danida arrangerer et kursus her i landet fra slutningen af november til midten af december. Vi har bedt Angeline om at ansøge og har netop fået at vide at hun er optaget. Kursets tema er: Conflict Transformation. Også Wado fra flygtningelejren var indbudt, men han kunne ikke se sig i stand til at forlade de meget presserende forhold i lejren.



41 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page