Nadverfejring i vores kirker

|   Af Nanna Green, Næstved

EFTERTRYK fortsætter med at bringe beretninger om vores kirkers forskellige måder på at give nadverfejringen liv og indhold.

Birkebjergkirken, Næstved

I Birkebjergkirken har vi bevæget os ud over at nadveren blot er et discipelmåltid; vi bevæger os til, at det både er et discipelmåltid og et måltid for alle, og hvor vi sammen er åbne for Gud og mennesker. En bevægelse som i forskelligt tempo har været i gang i mange år.

Vi har nadver ved første gudstjeneste i måneden. Når det er muligt, lader vi gospelkoret medvirke i disse gudstjenester. Vi fejrer også nadver ved andre anledninger. F.eks. som begyndelsen på en retrætedag, som vi af og til holder.

Skærtorsdag med fodvask

Så fejrer vi nadveren Skærtorsdag. Her har vi først gudstjeneste, hvor et ritual med fodvask indgår (som var en ganske særlig oplevelse - sidste år hvor vi gjorde det første gang i min tid i kirken. At kunne spørge den enkelte, der ønsker at få vasket fødder: Vil du lade Jesus vaske dine fødder? - at få lov til at stille spørgsmålet, høre svaret og vaske deres fødder - det var en særlig oplevelse. Og de deltagende oplevede det også særligt). 

Påskepizza

Derefter går vi ind til bordene i kirkens café, hvor vi gør nadveren til begyndelsen på et særligt måltid, hvor familier med børn eller andre med børnebørn/nevøer/niecer har gode muligheder for at deltage. Vi kalder det Skærtorsdagsudgaven af en ”spis sammen aften” med ”Påskepizza” og til påske i år bliver der bestilt pizza bl.a. med lammekød fra en af byens pizzarier. Det er populært og der deltager også flere fra gospelkoret.

Formen til hverdag

Vi forsøger at gøre fejringen af Nadveren brugervenlig for hele familien, kendte/ukendte i fællesskabet, lige som alle med rollatorer og kørestole kan deltage.

Selv har jeg været vant til at praktisere ”gående” nadver før (i Osted) - men i Næstved var det vist i særdeleshed i forbindelse med Corona restriktionerne, vores form blev ændret. Fra ”siddende” nadver, hvor alle skulle tilbydes nadver og den enkelte takke nej (hvis man ikke ønskede at deltage) - til ”gående” nadver, hvor de, der har lyst går frem og får (og det så tilbydes til dem, der ikke har bentøj til at gå op selv at få den efterfølgende.).

Vi følger den fleksible tekst i ”Håndbogen til kirkelige handlinger” - dvs. at vi nu har fornyet og indrettet forløbet, således at nadvertjenerne deltager mere aktivt  - ved bl.a. at bryde brødet - og fremholde kalken under indstiftelsesordene - inden de rækker brød og bæger til alle, der kommer op. Det seneste to års tid har vi (vi er pastoren og pastor emeritussen) haft fornøjelse af at arbejde med ordlyden i liturgien ud fra vores håndbog - både med lidt enkelte tilføjelser/ændringer, og ved at bruge den seneste nudanske oversættelse til formuleringerne, hvor Bibelens tekster indgår. 

Lysglobe

I Nadverstunden gives der også plads til bøn/forbøn - bl.a. med mulighed for at tænde lys i lysgloben og - af og til - at man kan gå i en anden del af kirkerummet og blive bedt for.

De, som ikke har muligheden for selv at gå op, bliver betjent efterfølgende ved deres plads.

Det giver en atmosfære og bevægelighed i gudstjenesten - både for børn, unge og ældre.

Skal jeg i færre sætninger sige noget om hvad nadveren er, så vil jeg nok vælge at citere et afsnit fra nadverliturgien i håndbogen som vi har tilrettet ganske lidt:

”Vi tror på at Helligånden bruger brød og vin til at virkeliggøre Jesu død og opstandelse for os. Vi ikke blot mindes ham, men i troen på Kristus får vi del i ham.

Vi får del i tilgivelsen af vores synder, der blev mulig ved hans død, ligesom vi får del i det evige liv ved hans mægtige opstandelse fra de døde.” (Oprindelig formulering er øverst på side 7 i håndbogen)

Ovenstående er skrevet og sammenfattet af mig, men jeg bør næsten også skrive Leo Hansen på som medskriver, da vi har ”talt sammen over hækken”.