Angeline, vores medarbejder i Yangon og leder af KWEG skriver korte beskeder på Facebook
Vi forsøger at arbejde hjemmefra, men en ny internetlov giver soldaterne lov til at tjekke vores mobiltelefoner for at se om der er apps, som militærstyret ikke tillader. Vi føler os truede på livet hver dag, men har ingen mulighed for at undslippe.
Folkelig modstand
Pia Elers, der er journalist for Kristeligt Dagblad med base i henholdsvis Beijing og Hongkong, skriver: "Lige efter kuppet den 1. februar sidste år gik burmeserne på gaden i titusindvis for at protestere mod, at generalerne havde afsat deres ikoniske leder, Aung San Suu Kyi, modtageren af nobelfredsprisen, og smidt både hende og resten af regeringen i fængsel. Disse demonstrationer bredte hurtigt sig til alle store byer i landet. Militæret svarede igen med tåregas og våbenmagt. Snesevis af demonstranter blev dræbt, og både politi og soldater begyndte at drive klapjagt på dem, de mente var med til at arrangere protestaktionerne.
”De kom og bankede på folks døre midt om natten og tiltvang sig adgang, hvis der ikke blev lukket op, og så tog de folk med på politistationen. Nogle af dem ved man stadig ikke, hvad der er sket med. Det for tæller Htoo Htoos, der er direktør for Karen Human Rights Group.
Et år efter militærkuppet sidder generalerne stadig på magten, men en overraskende bred folkelig modstand betyder, at juntaen på ingen måde har fuld kontrol.
”Jeg kan se røgen, når militærregimet angriber landsbyerne og jagter guerillakrigere fra oprørsgrupperne. Landsbyboerne må flygte over hals og hoved, fordi de risikerer, at deres huse bliver sat i brand, eller at de ligefrem bliver skudt, hvis de bliver anklaget for at have givet husly til oprørerne,” fortæller Htoo Htoos.
Bredt folkeligt oprør
Som Danmarks tidligere ambassadør i Myanmar John Nielsen konstaterer, er situationen meget anderledes denne gang i forhold til tidligere, hvor militærdiktaturet ikke blev mødt med den samme form for folkelig modstand, som tilfældet er nu. Han siger:
”Der er stadig intet, der tyder på, at militæret har kontrol over landet, og heller ikke noget, der indikerer, at civilbefolkningen har tænkt sig at give op.
Aung Myo Min, skyggeregeringens minister for humanitære anliggender, som sidste år var på rundtur i Europa for at gøre opmærksom på situationen i Myanmar, sagde: ”Militærstyret opfører sig mere og mere brutalt. Befolkningen oplever et voldeligt regime, hvor de ansvarlige burde stilles til ansvar for forbrydelser mod menneskeheden.” - Vi mødtes med ham i oktober sidste år på Dansk Institut for Internationale Studier i København.
”Det, vi virkelig har brug for nu, er mere international handling. Hvis vi skal vinde vores kamp, er militærregimet nødt til at blive afskåret fra såvel våben som finanser, ligesom udenlandske firmaer må holde op med at investere i virksomheder, der kontrolleres af militæret. Vi har brug for målrettede sanktioner, der rammer generalerne.”