top of page

Sommerstævne 2024


 

Foråret er over os. Sommeren er på vej. Så du kan godt begynde at glæde dig til årets Sommerstævne


Stævnet begynder søndag den 21. juli med mulighed for at ankomme lørdag fra kl. 14.30.

Søndag formiddag er der åbningsfest. Søndag eftermiddag opfordres alle menigheder til at lave et stort fælles kaffebord for både fastboende og besøgende på stævnet. Efter kirkekaffen i gaden byder eftermiddagen på en nyskabelse under overskriften ”Mød din næste”. Søndag aften taler Svend Jensen, der er præst i Din Frikirke i Haderslev.


For alle generationer

Kidz Camp, Beat Camp, Urban Camp, Soul Camp og Base Camp byder ugen igennem på masser af gode tilbud til alle generationer. Soul er sporet for 18+. Men det er ikke kun for de unge. Formiddag og eftermiddag er arrangementer på Soul åbne for alle. Det betyder, at man i år får to undervisningstilbud at vælge mellem om formiddagen.


Mange danske talere

I løbet af stævnet kan du lytte til en lang række talere på møder og seminarer: Mikael Wandt, Jørn Hyldgaard, Jesper Fodgaard, Jesper Fuchs, Maria Berntsen, Sasja Mathiasen, Henrik Refshauge, Maria Thaarup, Thomas Baldur, Maria Bjørsted og Krista Bojesen med flere.


En mand der forandrer verden

Som noget særligt i år får vi besøg af en ukrainsk præst og underviser, Fyodor Raychynets. Han har undervist teologistuderende fra Uzbekistan i øst til Seattle i vest. I 2021 blev han hædret med det ukrainske bibelselskabs pris: ”En mand, der forandrer verden”.

Siden 2008 har Fyodor været en af præsterne ved Bethany Evangelical Baptist Church i byen Bucha, nordvest for Ukraines hovedstad Kiev. I begyndelsen af krigen i Ukraine gennemførte russiske tropper en frygtelig massakre på civilbefolkningen i Bucha.

Fyodor har oplevet krigens rædsler, men også på anden måde oplevet modgang. I 2021 døde hans kone af Covid-19 og året efter mistede han sin søn. Alligevel er Fyodor klar til at besøge Sommerstævnet ’24 og tale om ”Nåde, når livet gør ondt”.


Musikalske højdepunkter

Ugen byder på en række musikalske oplevelser. Tirsdag aften er der koncert med en duo, der bærer det lidt specielle navn: ”Alt det, der drukner”. Duoen bestående af David Lautrup Skarsholm og Peter Viftrup Højlund. Rødderne i deres tekster rækker ned i den danske salmemuld blandt store navne som Grundtvig og Brorson. Men ordene, der skyder op fra mulden, er altid duoens forsøg på at formulere sig i et nutidigt sprog om troen og livet: Om alt det der drukner i støjen fra hverdagslivets evigt accelererende tomhed og meningstab.

På Grønningen kan man slutte dagen med en musikalsk oplevelse, når Late Night skruer op for Lene Leed og Lars-Erik Quortrup, Camilla og Jørgen Casparsen og Gert Bjørsted.


Læs mere på www.sommerstævnet.dk



16 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentarios


bottom of page