I en serie af artikler stiller MAGASINET skarpt på dokumentet, TRO TIL TIDEN, der udkom i 2013. Med fokus på nogle af de helt centrale emner, som vores kristne tro og hverdag indeholder, forsøger dette dokument at præsentere de byggeklodser, som de allerfleste af os i vores lokale menigheder efter to års dialog kunne være enige i som bærende elementer.
Hensigt
Formålet med TRO TIL TIDEN er at beskrive det liv, vi har sammen i menighederne. Vi har i 2013 nedfældet det, vi blev enige om, som det vigtigste og det fungerer som et pejlemærke - både for os selv og andre.
Når man finder frem til nogle fælles værdier i en organisation, vil det dog som regel altid være nogle brede og favnende værdier, som alle er enige om. De kan komme til at virke så selvfølgelige, at ingen rigtigt tager notits af dem.
Kant er vigtig
Derfor er det vigtigt, at en organisation samtidig med, at den har en form for grundlov også har noget kant. At nogen eller noget kan have kant, defineres i den danske ordbog som “et markant og karakteristisk særpræg, der får nogen eller noget til at skille sig (positivt) ud.”
Og nu er vi tilbage ved Livet over læren. Det har jo i mange år været Missionsforbundets pejlemærke. Vi vægter livet i Gud frem for læren. Som der står i “TRO TIL TIDEN”: “Livet i Gud er før læren om Gud.”
Jeg vil påstå, at vores sætning Livet over læren ikke er noget, der adskiller Missionsforbundet fra andre, som det var før i tiden.
Blev kanten væk?
Ved Missionsforbundets stiftelse i 1888 var dette udsagn en modstrøm, da andre kirker gik enormt meget op i læren - både spørgsmål om endetiden og specifikke udlægninger af mange steder i Skriften.
Også for 30-40 år siden, var Missionsforbundet anderledes i forhold til andre kirker, hvad dette angår. Der var dengang stadig mere fokus på, hvilken kirkelejr man var i.
Men i dag har situationen forandret sig. Når folk vælger, hvilken kirke de vil komme i, er i kirkeretningen ikke så vigtig som for bare 20 år siden.
Nej - man søger en kirke, hvor man trives. Livet er vigtigt - mens lærespørgsmål indtager en mindre vigtig rolle. Sådan oplever jeg det i hvert fald, når jeg ser på kirkelivet i Aarhus og vores egen kirke. Kløften mellem vores kirker er blevet mindre.
Nu til dags skal vi i Danmark være rummelige på alle parametre, og jeg tror simpelthen denne tanke har forplantet sig i kirkelivet, så plads til forskellighed er vigtigere end hvad man fx. måtte mene om 1000 års riget.
Aktuelle eller agterudsejlet?
Man kan sige, at vi med Livet over læren på den ene side er højaktuelle, men på den anden side kan vi også være blevet ligegyldige, fordi det ikke længere er noget, vi skiller os ud på.
Kan vi gøre Livet over læren mere synlig for andre - eller skal der gøres noget andet, så vi stadigvæk har kant? Hvad er det, der i dag skal få folk til at vælge at komme i vores fællesskaber?