Tro, liv og fællesskab er kerneværdier i Evangelisk Frikirke Danmark. I de sidste to numre af Eftertryk har du kunnet læse små refleksioner om tro og liv.
Tro rimer på fællesskab
Der er tilsyneladende mindst to strømninger omkring tro for tiden. Den ene foregår udenfor kirken, hvor flere og flere giver udtryk for, at de har fundet en tro på Gud. For manges vedkommende bliver det en privat tro.
Den anden strømning er skabt af Coronakrisens nedlukning af kirkenerne. Den handler om, at en del, som før Coronakrisen var aktive i kirkens fællesskab, ikke er kommet tilbage til kirken efter krisen.
På en måde kan man også i det tilfælde tale om, at troen er blevet privat.
Men den private tro kommer til at mangle noget vigtigt. For troen leves bedst i fællesskab med andre. Tro ”rimer” så at sige på fællesskab. Tro er ikke en individualistisk størrelse. Tro er noget relationelt. I relationen med andre mennesker styrkes troen. Derfor kan vi ikke undvære fællesskabet.
Liv leder til fællesskab
På samme måde kan vi sige at liv handler om fællesskab. Vi er skabt til at leve i fællesskab med hinanden. Det gælder både i samfundet og i kirken. Liv leder til fællesskab med andre. I kirken handler det ikke bare om et praktisk arbejdsfællesskab, men om muligheden for at dele liv med hinanden. At glæde sig med de glade, og at græde med dem, der græder. At rumme hinanden i livets virkelighed.
Et ekstraordinært fællesskab
Fællesskab findes i mange former og alle mulige steder. Der er mange muligheder for at finde et godt fællesskab. Men troens fællesskab er ikke bare godt. Det er ekstraordinært.
Det er det af den grund, at i det fællesskab kan man opleve Guds nærvær. Alle former for fællesskab rummer en horisontal dimension – et møde mellem mennesker. Men troens fællesskab er ekstraordinært, fordi det også rummer en vertikal dimension – et møde med Gud. Der, hvor den horisontale linje krydser den vertikale, møder vi i fællesskab den treenige Gud. Derfor er troens fællesskab noget særligt.
Til eftertanke
Hvor er du i forhold til troens fællesskab? Er du kommet på afstand af det? Eller står du lige midt i det?
Hvad får du og hvad giver du ind i fællesskabet? Er fællesskabet åbent med plads til flere? Eller er der blevet et lukket fællesskab for en særlig gruppe? Er der noget, du skal gøre for at fremme fællesskabet?