Spørgsmålet om identitet har altid været et stort spørgsmål for teenagere. I overgangen mellem barn og voksne stiller mange spørgsmålet: Hvem er jeg egentlig? I kølvandet på det spørgsmål følger mange tanker om, hvordan man passer ind i det store fællesskab med andre mennesker. Er jeg god nok? Synes de om mig? Er jeg elsket?
Hvilket køn er jeg?
Men spørgsmålet om identitet er ikke længere forbeholdt de 13-19-årige. Det er blevet et spørgsmål, som alle generationer udfordres på. Tidsånden lader os ikke hvile i fred, men bliver ved med at sætte spørgsmålstegn ved menneskers identitet.
Mens unge piger altid har været optaget af spørgsmålet ”Hvor køn er jeg?” er tidens store spørgsmål: ”Hvilket køn er jeg?”. En ting er hvad kroppen giver af svar. Noget helt andet, som der lægges stor vægt på i dag, er, hvad den enkelte føler. På spørgsmålet ”hvem er jeg” er et af tidens store svar: ”Du er den, du føler, du er”. Derfor stiller regeringen forslag om, at juridisk kønsskifte skal være uden aldersbegrænsning. Drengen, der gerne vil lege med dukker, skal kunne registreres som værende pige, og modsat.
Hvor mange køn er der?
I sensommeren blev statsministeren spurgt, hvor mange køn, der findes. Det spørgsmål var hverken hun eller ligestillingsministeren forberedt på, så ingen af dem ville svare. Man fristes til at foreslå dem at læse biologi. Eller endnu bedre at læse Bibelen. På Bibelens første blad møder vi to køn, som er skabt i Guds billede, som er højt elsket, og som er lige værdifulde.
Kirke i tiden
Som kirke skal vi være til stede i tiden som fortaler for Guds gode skaberplan. Tidens spørgsmål om identitet, kønsforståelse og seksuelt samliv er mangfoldige. Alt dette må kirken forholde sig til ud fra læsning af de tidløse skrifter, som vi finder i Bibelen. Vi når ikke altid frem til de samme svar. Men så er det tid for dialog.
Velsignelse af homoseksuelle parforhold
Som frikirke udfordres vi nu på spørgsmålet om velsignelse og vielse af to af samme køn. Jeg er hen over sommeren blevet spurgt en del gange, om det er noget, Evangelisk Frikirke Danmark vil praktisere. Det har vi ikke gjort hidtil, og det har vi ingen planer om at gøre fremadrettet. Vi har altid stået for en klassisk evangelikal kristendomsforståelse, der betragter ægteskabet som et forhold mellem en mand og en kvinde.
Lad os ikke glemme
Midt i tidens mange udfordringer må vi dog aldrig glemme, at alle mennesker er skabt i Guds billede, at alle er højt elsket af Gud og at alle er lige værdifulde. Den erkendelse kan hjælpe mennesker til at finde hvile i sig selv og i Gud fremfor til stadighed at være på jagt efter en forståelse af egen identitet. Det er kirkens store opgave at lede mennesker hen til ham, som har skabt hvert enkelt menneske. I mødet med den skabende Gud finder mange mennesker svar på spørgsmålet: ”Hvem er jeg?”