For bordenden i Evangelisk Frikirkes ungdomsorganisation, EFBU, sidder Katrine Møller Frederiksen, valgt i 2023. Det er en særdeles vigtig post i vores kirkesamfund, og derfor har Eftertryk forsøgt at finde ud af, hvem Katrine er.
| Af Peter Götz
Katrine, du er kommet ind i opgaven som formand for EFBU først som konstitueret og siden som valgt. Hvordan er det at sidde i den stol?
Det er lidt vildt. Jeg har altid haft en tanke om at jeg er en “god to’er” og havde derfor ikke tænkt, at jeg nogensinde skulle have den rolle.
Det er en opgave og en rolle med en stejl læringskurve, men der er heldigvis plads til, at vi alle kan vokse med opgaven, og jeg synes, at vi lykkes med til at spille hinanden gode i styrelsen.
Fortæl lidt om din baggrund og opvækst
Jeg er 25 år og vokset op i Grindsted med søndagsskole i Missionshuset ved den lokale Folkekirke. I efteråret 2001 startede min storebror til spejder i Vestermarkskirken, og vi var som familie med på spejderlejr i sommeren 2002. Derefter begyndte vi at komme i Vestermarkskirken. Selvom jeg ikke var så gammel (3 år), da vi skiftede over til at komme i Vestermarkskirken, kan jeg huske det ret godt. Jeg husker at det var sjovt at komme i kirke og noget jeg glædede mig til.
Stort set alle mine fritidsaktiviteter var i kirken. Jeg gik til spejder, var i børne- og teenkirke, gik til gospelkor og var i teenklub.
Efter min skolegang i Grindsted var jeg på Sydvestjyllands Efterskole i to år og derefter på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing. Det var jeg rigtig glad for! Efter jeg blev student i 2019, valgte jeg at have nogle sabbatår. Jeg brugte blandt andet næsten hele 2020 i Australien, hvor jeg først var på en Discipleship Training School (DTS) og senere på en School of Worship And Prayer (SWAP). Begge skoler var med organisationen Youth With A Mission. Da jeg kom hjem til Danmark, blev jeg ansat som volontør i Vestermarkskirken i 6 måneder. I sommeren 2021 flyttede jeg til København, hvor jeg bor nu og er i gang med at studere.
Hvad har din opvækst i en frikirke i Grindsted givet dig – og hvad er du i gang med i dag?
Jeg tænker at min opvækst i Grindsted har været med til at give en tryghed og et fællesskab. Flere af mine bedste venner i dag mødte jeg i kirken (og på sommerstævner med kirken) dengang, og det er helt vildt rart at have mennesker i sit liv som er en slags livsvidner.
I dag læser jeg til sygeplejerske, og bliver efter planen færdig i sommeren 2025.
Hvad ser du som den største udfordring for EFBU som landsorganisation og for de lokale enheder?
Vi oplever at frivilligheden er under pres og at unge ikke har lyst til og ikke kan overskue at forpligte sig på længerevarende opgaver eller tjenester. Det er en udfordring, og derfor prøver vi at arbejde ud fra den viden. Det gør vi blandt andet ved at lave tidsbegrænsede ansættelser og mere konkrete og overskuelige opgaver. Vi prøver at støtte op om det lokale arbejde ude i vores lokalforeninger, og kurser og lejre. Derfor har vi også ansat en ledertræningskonsulent til støtte og opbakning.
Hvad synes du I lykkes godt med?
Vi har en god og stabil ledelse i BUS, (Børne- og Ungdomsstyrelsen, der er ledelsen for det samlede Børne- og Ungdomsarbejde i EFBU) bestående af mennesker med mange forskellige kompetencer, og det er klart en styrke. Vi har et godt samarbejde med EFD’s Landsledelse. Vi har mange dygtige og kompetente ledere i hele landet, som gør et fantastisk godt stykke arbejde lokalt, og også i det nationale arbejde. Det er vi helt vildt taknemlige for i ledelsen, da der ikke ville være lokalforeninger og lejre uden dem, og vi ved hvor stor betydning foreningslivet kan have for et barn og ungt menneskes liv. Børnebussen er også klart et projekt som er værd at fremhæve! Den giver gejst og spreder glæde, hvor den kommer frem, og er med til at fortælle den gode historie om Jesus til børn (og deres voksne) i hele landet.
Hvordan kan de lokale menigheders børne- og ungdoms-grupper blive bedre og vokse?
Jeg tænker ikke at vores lokalforeninger skal vokse for vækstens skyld. For mig er det vigtigt at der er kvalitet, kvalitetstid og nærvær. At det er steder, hvor man ikke skal præstere og hvor der er tid. Tid til at tale, til at lege, til at være sammen, til at dele liv. Vi ved, at steder som skaber det rum, hvor man ikke skal være noget eller nogen, andet end den man er, og bare kan være og være med, er steder hvor børn og unge gerne vil være. Fra EFBU’s ledelse vil vi gerne støtte og bakke op om vores lokale ledere og foreninger.
Hvad er din drøm for EFBU’s fremtid
og for de lokale børne- og ungdomsafdelinger?
Jeg drømmer om
et godt og sundt landsarbejde og arbejde i lokalforeningerne, hvor ledere ikke føler, at når de giver en lillefinger, får taget en hel arm.
en stabilitet i antal, så vi ikke hvert år skal kæmpe for at nå over grænsen på 500 medlemmer, som udløser næsten 1.000.000 kr i driftstilskud fra DUF.
gode lokalforeninger, lejre og kurser, som er med til at lede børn og unge til tro på Jesus.
