top of page

Surdej eller Bibel

Missionsforbundets nye bibelskole på Lindenborg hedder MBL. For det holder endnu!


I foråret, mens Danmark var lukket ned, fik flere danskere øjnene op for surdej, strikning og puslespil. Selvom det er fine aktiviteter, så vil jeg gerne slå et slag for et andet tilbud.

Aktiviteter som kræver tid og fordybelse, og som beriger. I en tid hvor vi er afskåret fra at engagere os i en lang række ting, opstår der pludselig andre muligheder, projekter og lidenskaber.


L står for Lindenborg

Dette efterår genopstod Missionsforbundets bibelskole. Tidligere har mange hentet læring og erfaring fra MBL-samlinger på Efterskolen Øresund på Rosenlunden i Odense og i mange lokale kirker. Og gennem det seneste år har idéen om at genoptage bibelskolen taget form.

Før hed det MBL (Missionsforbundets Bibel og Ledertræning) og det hedder det stadig, men nu betyder bogstaverne ”Missionsforbundets Bibelskole på Lindenborg”. Mens alt andet i vores sammenhæng skifter navn i disse tider, så har vi fastholdt et gammelt navn – fordi historien giver os noget godt med.


Ny Testamente og Paulus

Indtil videre har bibelskolen afholdt 3 weekender. Første fag "Bag om NT" fordelt over 2 weekender og dernæst "På rejse med Paulus", som indtil videre har gennemført den første ud af to weekender. Grundet restriktioner, har det ikke været muligt at gennemføre samlingerne på Efterskolen Lindenborg. Derfor har kurserne været afholdt i Vanløse frikirke.

”Jeg var lidt nervøs i begyndelsen, fordi jeg var bange for at jeg ikke kunne forstå det hele, men det gjorde jeg. Det har været helt fantastisk…”

Blik for sammenhængen tilbagemeldingerne er positive. En af deltagerne, Suzanne Hamley fra Frederiksværk, udtalte efterfølgende: ”Jeg var lidt nervøs i begyndelsen, fordi jeg var bange for at jeg ikke kunne forstå det hele, men det gjorde jeg. Det har været helt fantastisk…”. Andre deltagere fortæller begejstret om hvordan de har fået bedre blik for sammenhænge, foruden en dybere indsigt i hvordan teksterne er opstået og hvad deres formål er.


Nye perspektiver

De fleste er enige i at man lytter på en helt anden måde, fordi man netop har haft fingrene i teksterne. Det giver pludselig nye perspektiver når man lytter til prædikener og undervisning.

samtidig giver det noget dybde og overblik, så man tager et helt ekstra lag med sig når man efterfølgende læser eller hører noget fra Bibelen.

Når Jesus snakker om surdej, så taler han om at den gennemsyrer hele dejen – og bruger det som et eksempel på Guds rige. Guds rige handler nok ikke kun om bibelfordybelse, men det er alligevel interessant hvor meget det influerer på vores liv når vi beslutter os for at bruge tid på Bibelen.


Vigtigt værktøj

Hvis din virkelighed også er, at du ikke får læst i eller arbejdet så meget med din Bibel, som du kunne ønske dig - så er MBL en glimrende anledning til at dykke ned og få værktøjer, som faktisk gør det lettere at tage mere fat på Bibelen.

54 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page