top of page

Værdifuld ferie for hele familien


Tænker du, hvor I mon kan tage hen og kombinere ferie og afslapning med værdifuldt og opmuntrende indhold for alle i familien uanset alder? Et oplagt svar er Sommerstævnet på Lindenborg i uge 29


Det er nemlig ugen, hvor jeres børn vil møde andre jævnaldrende fra mange steder i landet, med mulighed for at knytte nye venskaber.


Kidz, Kidz, Kidz

Et af de steder, de helt sikkert vil møde andre på deres egen alder, er hver formiddag, i enten Mikro Kidz, Mini Kidz, Skole Kidz, Beat eller Urban. Her synger børnene og teenagerne, lytter til undervisning, snakker, griner og leger sammen. Det er virkelig værdifuldt og opmuntrende at kunne mødes og opleve et fantastisk fællesskab, hvor der er flere, som tror på Jesus eller er nysgerrige på at lære mere om, hvem han er. I år vil der være fokus på temaet ”Sendt”, som er det overordnede tema for hele sommerstævnet 2023.


Eftermiddage med det hele

Eftermiddagene kan bruges nede ved fjorden, med sjov og ballade i vandrutsjebanen, i hoppeborgen Raffe og ved Børnebussen, hvor der vil der være forskellige aktiviteter. Tirsdag eftermiddag står der skattejagt på programmet. Det er for hele familien.


Aftnerne

Hver aften vil der være forskellige former for underholdning for Kidz, mens Beat mødes til fællesskab i deres telt.

SÅ - i løbet af hver dag er der flere muligheder for at være en del af et større eller mindre fællesskab med jævnaldrende, hvor der kan hygges, snakkes og grines sammen. Det er værdifuldt.


Vigtigt værktøj til hverdagen

Én ting er at børnene har mulighed for at have en fantastisk uge, men der er også noget ekstra til jer forældre udover alt det, som sker for de voksne på Base Camp. Der er nemlig mulighed for at få nogle værdifulde redskaber med hjem til hverdagen i familien. Vi tilbyder to seminarer: Ét, der vil handle om den “forældrebåd” vi sammen gynger i. - I dagens Danmark udsættes vi som familier for et kæmpe pres fra det offentlige system, sociale medier og samfundets normer. Alt, hvad du gør eller ikke gør, har afgørende betydning for dit barns fremtid. Hvor efterlader det os som kristne forældre, der gerne vil lykkes med at give troen videre til vores børn? Et andet seminar er et oplæg om de fem kærlighedssprog. Det, at få en større forståelse af de forskellige kærlighedssprog, er en stor hjælp til at få balance på den følelsesmæssige konto i forholdet til dit barn, din partner og dig selv.


Værdifulde dage

Lige som børnene har mulighed for at møde andre børn, har I som familie mulighed for at møde andre familier, som også vælger en kombineret ferie med masser af indhold til alle aldre, og som helt sikkert bliver værdifuld og til stor opmuntring for hele familien.


Læs mere om Sommerstævnet lige her: www.sommerstaevnet.dk

Den 26. marts kan du tilmelde dig på samme side.



69 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page