| Af Arne Hansen En forårsdag i 2006 rejste familien Pascu til Rumænien for at virke som missionærer i og omkring byen Onesti. Cornel havde en årrække boet i Danmark, hvor han blev gift med Dorthe, og de fik to børn Sara og Jonathan. Under opholdet i Danmark voksede kaldet til tjeneste, og i april 2006 begyndte Dorthe og Cornel som missionærer i Rumænien. Under Guds velsignelse De 20 år der siden er gået, fortæller en lang og god historie, hvor man fornemmer Guds velsig

| Af Charlotte og Samuel Cromwell Et nyt forældrepar på Father’s Home skriver ærligt og smukt om at være forældre for andres børn Vi, Samuel og Charlotte Cromwell, vi begyndte at arbejde som forældre på børnehjemmet i Takoradi d. 1. februar 2024. Vi har to piger, El-fah og Elyshaia på henholdsvis 7 og 2 år. Da vi fik muligheden for at dele liv med børnehjemsbørnene, som deres forældre, blev vi glade, men vi følte os også udfordrede i forhold til at skulle vejlede, beskytt

MIN FØRSTE GUD var næsten altid skuffet og ked af det. Hver dag var man nødt til at prøve at gøre ham glad – ellers blev han ked af det lige som mor, hvis hun ikke kunne stole på mig. Det kunne ikke nytte noget at læse Anders And under dynen, når lyset var slukket at tegne i stedet for at rydde op på værelset, eller at glemme at bede aftenbøn. Så græd de begge to over ikke at kunne regne med mig. MIN ANDEN GUD mødte jeg, da jeg var femten. Han ønskede at udruste mig til at bl

på Efterskolen Lindenborg Det er afgørende for vores efterskole, at dens ’bagland’ støtter op om de begivenheder, der finder sted – og da ikke mindst julemarkedet, der genererer mange, mange tusind kroner til menighedernes fælles missionsprojekter. Efterskolens julemarkedsdag, med boder, mad, fællesskab, juledekorationer og meget andet er en superdag for skolen og dens elever, hvor alle er i sving med kreative og sjove opgaver. Elever, lærere, pedeller og mange andre har på f

| Af Thomas Lindholm Så ofte… I Strandvejskirken fejrer vi nadver så ofte som muligt. – Det er ikke muligt hver eneste søndag, men vi gør det, så ofte vi kan. Hos mig (og hos os) skete skiftet særligt i forbindelse med Corona-nedlukningen. Mens vi streamede gudstjenester og savnede nærværet og fællesskabet i lovsang, fællesbøn og lignende, så var det at dele nadver noget, der bragte os sammen (velvidende at nogen slet ikke mener det kan lade sig gøre - hverken teoretisk e